Rusland, USA og Europaer i dag fælles om brugen af den internationale rumstation ISS hvor de enkelte partnere hver for sig og i samarbejde udvikler teknologier og forsker. Når ISS er udtjent omkring 2025 er der interesse i at finde et andet spændende samarbejdsprojekt i perioden 2020-2040. Og her er det, at en fælles månebase er på dagsordenen til fremtidige længerevarende bemandede besøg på månen .
Et sådant internationalt samarbejde er slet ikke urealistisk. Den Internationale Rumstation ISS har været under forberedelse, opbygning og brug i efterhånden over 20 år. De tre drivende rumfartsorganisationer bag ISS er nu, sammen med andre ledende rumnationer i verden, i en aktiv dialog om, hvordan menneskets fremtidige udforskning af rummet skal foregå.
I udstillingen Rumrejsen i Økolariet i 2012 kan du også få mere viden om at udforskningen i rummet rykker fra kapløb til internationalt samarbejde.
Ole Due