April 2009
Vi hører om klimaforandringer, oliepriser og sikker energiforsyning ustandseligt. Både tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA’s præsident Barack Obama taler om et fremtidigt samfund, hvor vi skal gøre os helt fri af fossile brændstoffer. Men hvad er problemet egentlig – hvorfor skal vi lade være med at bruge så meget olie, kul og gas?
Der er flere gode grunde til at se sig om efter mere vedvarende energikilder. Vores forbrug af fossile brændsler har alvorlige konsekvenser og dystre fremtidsudsigter:
For det første er der klimaforandringerne, der i værste fald får jordens økosystemer til at bryde sammen. Kul, olie og naturgas indeholder store mængder CO2, der frigives ved afbrænding og forstærker drivhuseffekten, som skaber klimaforandringer.
For det andet varer lagrene af fossile brændstoffer ikke evigt, så alene af den grund, vil det være smart, at se os om efter andre energikilder. Kul, olie og gas er dannet for flere 100 millioner år siden af døde dyr og planter, der gradvist er presset sammen og udsat for et kæmpe tryk i jorden. Kul, olie og gas er derfor ”oplagret solenergi”, der via fotosyntesen blev optaget i urtidens dyr og planter, men da processen tager flere millioner år, er det ikke en vedvarende energikilde. Når lagrene her på jorden er brugt op, er det slut!
Det er stærkt omdiskuteret, hvor langt lagerne rækker, men et godt bud lyder på, at verdens påviste oliereserver vil række ca. 40 år endnu med vore dagens forbrug og teknik. Der bliver dog løbende påvist nye reserver, men mange mener, at ”peak oil” er nået. Det er det tidspunkt, hvor kilderne har ydet deres maksimale, og derfra går det kun ned af bakke. På verdensplan forventes det, at gasreserverne med vore dagens forbrug og teknik vil vare i 60 år mens kul, som er den fossile energikilde, vi har mest af rækker til mindst 200 år.
I takt med, at de kendte og lettilgængelig oliereserver tømmes og efterspørgslen og prisen på olie stiger, er jagten efter den sidste olie gået ind. Flere steder i verden begynder man at søge efter olie i ellers svært tilgængelige områder eller sårbar natur i fx Alaska eller Grønland samt nær kyster.
I Canada og USA er man allerede begyndt at udvinde såkaldt ukonventionel olie fra tjæresand og olieskifer, selvom processen er besværlig, forurenende og udleder store mængder CO2, da den er voldsomt energikrævende.
For det tredje er der spørgsmålet om afhængighed og forsyningssikkerhed. Efterhånden som lagerne tømmes, er der færre og færre lande, der ejer de sidste forekomster. Det er et politisk spørgsmål, om vi vil være afhængige af disse lande, for at få dækket vores energibehov og have en sikker energiforsyning. Ind til nu er det dog ikke muligt at dække vores energibehov 100 procent via vedvarende energikilder som fx vindmøller, men der er ingen tvivl om, at det er fremtiden, og at det er i den retning, vores energiforsyning skal udvikles.
Af: Hanne Rasmussen, projektleder, Økolariet.