Juni 2009
Arktis er et område på flere millioner km2, der ligger omkring Nordpolen. Det omfatter store land- og havområder, der blandt andet hører under Grønland. Det er ikke kun på grund af den smukke natur, ministre og statsoverhoveder valfarter derop med prominente gæster. Forklaringen ligger i, at Arktis er det område i verden, hvor de største og umiddelbart mest synlige klimaændringer sker.
Det skyldes en simpel mekanisme, der består i, at en hvid overflade af sne og is normalt reflekterer solens stråler, hvorimod en mørk overflade af jord eller hav vil absorbere solvarmen og blive meget hurtigt opvarmet i modsætning til den hvide overflade. Det er en selvforstærkende proces, der let accelererer, fordi flere af solens varmestråler vil varme jordoverfladen op, efterhånden som stadig mindre områder er dækket af is og sne.
De sidste 30 år er der forsvundet 15 – 20 % af havisen omkring nordpolen. Det svarer til, at der hvert år er forsvundet et areal på størrelse med Danmark. Forskning viser, at når isen smelter frigives CO2 igen til atmosfæren, hvor det vil accelerere opvarmningen af kloden. Det er en faktor, der ikke er taget højde for i de nuværende klimamodeller, der anvendes til at forudsige fremtidens klimaforandringer.
Siden FN’s Klimapanels seneste rapport udkom i 2007, er udviklingen netop accelereret. Klimapanelet erkender nu, at havstigningen kan blive meget højere end de forudsagte 0,59 cm i vort århundrede pga. nye ”dynamiske processer”. Ligeledes forudsagde Klimapanelet i 2007, at Arktis kunne være helt uden sommer-is i år 2030. Nye observationer tyder i dag på, at det kan blive en realitet allerede om 5 – 10 år!
Iskerner
Danmark er verdens førende, når det gælder forskning i iskerner fra Grønland. Informationer fra iskernerne bruges til at forske i klimaforandringer. Ved at studerer fortidens klima før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser, kan forskerne blive kloge på, hvad der er naturlige variationer, og hvordan menneskets udledninger påvirker klimaet.
Iskernerne bores op af den mere end tre kilometer tykke indlandsis, der kan dateres helt tilbage til sidste mellemistid for ca. 115.000 år siden. Hvert eneste årlag kan fortælle om vejret dét år, da sneen faldt. Ved at studere støv, askepartikler, kemiske urenheder, gasindhold i luftbobler, måle størrelsen på iskrystallerne og meget mere, kan man få ufatteligt mange detaljer om klimaet. Isen er et fantastisk arkiv over fortidens klima.
På Grønland dækker iskernerne de sidste ca. 123.000 år og på Antarktis har forskerne boret iskerner op, der går mellem 650 – 700.000 år tilbage i tiden. Vores nuværende mellemistid har varet mellem ca. 11.600 – 11.700 år, og det er længe i forhold til tidligere mellemistider. Den sidste mellemistid, Eem perioden, er interessant at sammenligne med vores nuværende, og her kan iskernerne bidrage med vigtige oplysninger.
Nogle af de konklusioner forskerne er kommet frem til ved at studerer isen, er, at vi ikke får en ny istid før om ca. 4 – 5.000 år. Vi kan forvente store havstigninger over de næste årtusinder – ligesom tilfældet var i sidste mellemistid, og på kortere sigt kan vi forvente en stigning i den globale middeltemperatur som følge af menneskets udledning af drivhusgasser til atmosfæren.
Af projektleder Hanne Rasmussen, Økolariet