Maj 2009
Klimaforandringer er højt på mediernes dagsorden. Det skyldes selvfølgelig, at det er et alvorligt problem, men i Danmark er en væsentlig grund også, at vi skal være værter for FN’s klimakonference - COP 15 - til december.
Der er omsider videnskabelig enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det forpligter, og en stor del af verdens ledere tager ansvaret alvorligt og arbejder nu hen imod en verden uden fossile brændsler og deraf følgende CO2 udslip. Det er en lang og krævende vej, og det er da også svært at få vores egen statsminister til at sætte dato på, hvornår Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas.
CO2 påvirker hele klodens klimasystem, selvom det indtil nu primært har været de rige, udviklede lande, der har stået for den største udledning. Det billede er ved at ændre sig i takt med, at især Kina, men også Indien, er inde i en voldsom økonomisk vækst. Kina er i dag det land, der udleder mest CO2, men USA er stadig det land, der udleder mest per indbygger. En aftale om at nedsætte hele verdens CO2 udslip skal derfor være international, for at det virkelig batter.
COP 15 er navnet på FN’s klimakonference, som skal afholdes i København fra 7. dec. - 18. dec. 2009. Målet for konferencen er at lave en ny, global klimaaftale, der skal nedsætte mængden af CO2, så vi kan begrænse den negative menneskeskabte påvirkning af klimaet.
COP står for ”Conference of Parties”, dvs. partskonference. Det er det øverste organ for FN’s Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling. COP 15 er det 15. møde i rækken.
Formålet med FN’s Klimakonvention er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. Et af værktøjerne, som parterne er blevet enige om, er Kyotoprotokollen – også kaldet Kyoto aftalen.
I dag reguleres den udviklede del af verdens CO2 udledning af Kyotoprotokollen. Det vil sige alle ilande undtagen USA. Aftale udløber i 2009, derfor skal verdens nationer blive enige om en ny aftale, som forhåbentlig kommer til at hedde ”Københavner aftalen”.
Det forventes, at der deltager ministre og embedsmænd fra 192 lande. Herudover kommer deltagere fra et stort antal organisationer. Der er store forventninger til, at USA vil engagerer sig i klimaaftalen. Kina har meldt ud, at de kun vil indgå en aftale, hvis USA er med.
I dag har USA ikke forpligtet sig til at nedsætte sit CO2 udslip via Kyotoprotokollen. ”Når Kina ikke skal, så vil vi heller ikke”, synes argumentet at være. Kina og Indien er nemlig ulande, og derfor er deres og alle øvrige ulandes tilslutning til Kyotoaftalen mere en form for positiv hensigtserklæring uden forpligtelser til at sætte begrænsninger for CO2 udslippet. Som det er nu, begrundes det med, at det er vigtigere, at ulandene får gang i væksten for at komme op på et udviklingsmæssigt niveau, der svarer til levestandarden i ilandene.
Det bliver ingen let opgave at nå frem til en international aftale, men med en ny præsident i USA synes vejen en anelse lettere. Selvom klimaforandringerne vil rammer de i forvejen udsatte og fattige mennesker hårdest, er det forståeligt nok svært at acceptere for et uland, at de skal begrænses i den vækst, der kan være med til at hæve levestandarden, når de rige lande siden den industrielle revolution for langt over hundrede år siden, har lukket den CO2 ud i atmosfæren, vi i dag oplever konsekvenserne af.
Af projektleder Hanne Rasmussen, Økolariet.