Maj 2009
Det er smart at udnytte den energi, der er i solens stråler. Ifølge Teknologirådet indstråler solen årligt, hvad der svarer til energien i 100 liter fyringsolie på 1 m 2 dansk jord. Solen er samtidig en ”ren” energikilde, der ikke forurener og kan derfor komme til at spille en væsentlig rolle i fremtidens energiforsyning.
Solenergi udnyttes grundlæggende på to måder: Med solfangere for at producere varme, eller med solceller for at producere elektricitet.
I solfangeren omdannes solens stråler til varme. Den årlige effektivitet er på 25-50 % og der anvendes forskellige typer solfangere afhængig af, hvor høj temperaturen skal være. Mest almindelige er solvarmeanlæg på 3-7 m2 til parcelhuse installeret på taget. Der er ca. 40.000 sådanne anlæg i Danmark.
Varmen ledes fra solfangeren til et varmemagasin, som regel en varmtvandsbeholder, der opvarmer vandet til husholdningen. Varmetransporten til beholderen sker typisk med en elektronisk styret pumpe. Varmemediet er normalt vand tilsat frostvæske.
Solceller producerer elektricitet fra solens lys. Det er selve lyset, der får solcellerne til at producere elektricitet - ikke varmen. Derfor laver cellerne også strøm, hvis det er overskyet. Mængden af strøm afhænger af antallet af celler, og hvor meget solen skinner. Solceller er opbygget af grundstoffet silicium, som er et af de mest almindelige råstoffer på jorden. Solens lys får elektronerne i siliciummet til at vandre og dermed dannes elektricitet. Afhængig af typen udnytter solceller typisk 10 – 20 % af energien.
Solceller til produktion af strøm til boliger m.m. er ved at blive mere udbredt. Det kræver et anlæg på 5 kW at dække en families elforbrug. Det svarer til et areal på 40 kvadratmeter. Men solceller er stadig en meget dyr energiteknologi, og derfor er solceller i dag kun konkurrencedygtige til specialanvendelser med beskedent el-forbrug. Fx i et sommerhus.
Udfordringerne med at få udbredt solcellerne er først og fremmest at gøre dem billigere. I dag koster en kWh produceret af solceller omtrent det dobbelte af almindelig ”købestrøm”, hvilket vil sige 3,50 kr. pr. kWh mod 1,75 kr. for ”købestrøm”. Priserne er dog hastigt på vej ned, og ifølge Energistyrelsen forventer man, at det indenfor 5 – 10 år vil blive rentabelt for private at installere solceller. Danske forskere er desuden ved at udvikle en billigere type solceller af plastik.
Trods prisen er det ifølge boligejernes videncenter, Bolius, alligevel ikke helt uinteressant at overveje solceller. I mange tilfælde kan de solcelleanlæg, som er bygget ind i bygningen, erstatte anden facade- eller tagbelægning. Og da prisen på solceller allerede i dag ligger på samme niveau som nogle af de dyrere facadebeklædninger som fx natursten, behøver det ikke at blive dyrere at bruge solceller. Hvis man ikke synes, man har råd til at investere i solceller i øjeblikket, kan man med fordel forberede arealer på huset, hvor de kan etableres, når prisen er mere fordelagtig.
Der er installeret godt 3,2 MW solceller i Danmark, som giver elektricitet nok til 600 husstande. En stor del af anlæggene er installeret med offentlige tilskud, men siden 2006 har der ikke været tilskud til opsætning af solceller.
Mange steder i udlandet indgår strømmen fra solceller som en vigtig del af elforsyningen. Sådanne anlæg er typisk op til 40 MW, og enkelte er væsentlig større. Tyskland, Spanien, USA og Japan er førende solcelle-lande, og i Tyskland installeres for tiden i gennemsnit den samme kapacitet om dagen, som vi i Danmark har sat op de sidste 15 år!
På Økolariets taghave er der opstillet et solcelleanlæg på 1,02 kW. Det betyder, at det under optimal solindstråling kan producerer 1,02 kW i timen. Det svarer til ca. 850 kwh om året, hvilket er ca. en femtedel af en families forbrug. Via et display er det muligt at følge med i, hvor meget elektricitet anlægget producerer.
Af projektleder Hanne Rasmussen, Økolariet