Økolariets naturvejledere fortæller om naturen netop nu
Det er mildt derude – i modsætning til de seneste to vintre. Inde i søerne kan man stadig se både ænder, blishøns og lappedykkere. Svanerne (knopsvaner og sangsvaner) ses ofte i søerne i ret store antal. Men også på marker med vintersæd kan man se svanerne ”græsse”. Sangsvanerne har altid været kendt for at optræde på marker for at supplere denne årstids sparsomme planteføde fra søerne. Men siden starten af 80’erne har også knopsvanerne herhjemme regelmæssigt kunnet ses æde af det fremspirende korn på markerne.
På fuglebrættet er det de sædvanlige standfugle der mæsker sig. Trækfuglene nordfra som bogfinker og kvækerfinker kan finde rigeligt med føde i bøgeskovene, så dem ser vi ikke så meget til – endnu. Skovbunden er stadig fuld af bog – musene har slet ikke kunnet samle det hele – og da sneen endnu ikke har lagt sig som en dyne over træernes frø, ligger de stadig frit tilgængelige.
I skovene står hasselbuskene på spring til at ”blomstre”. Med nogle få solstråler starter hanraklerne med at åbne sig, så pollenallergikere kan se frem til en lang sæson. Til gengæld plejer en langstrakt blomstring hos hassel at betyde få nødder til efteråret. De seneste to år har vi haft en relativ streng vinter med en kort blomstring til følge. Det har betydet at haslerne har bugnet med nødder og mange fugle (spætter og kragefugle) og pattedyr (egern og mus) har nydt godt af dem.
Hvis vinteren kommer – og det må vi forvente – i hvert fald i en kortere form, så vil vandfuglene i høj grad søge til fjorden eller måske forlade landet i syd-vestlig retning. Fuglene vil søge fra skoven ind i haverne, og de planter, der har stået på spring til at blomstre, vil igen gå i dvale.
Skriv til Naturvejlederen
Du har også mulighed for at stille spørgsmål til Økolariets naturvejleder - læs mere her