Hvad er økolariet? Besøg økolariet Udstillingerne Natur/fritid Grøn livsstil Skole/uddannelse Erhverv/virksomheder


 

Ny viden

10.12.09 Klimakriminalitet koster milliarder

Svindel med CO2-kvoter har kostet europæiske skatteydere over 37 mia. kr.
Momssvindel med klimakvoterne er et omfattende fænomen. Svindelnummeret foregår kort fortalt ved, at en virksomhed køber en CO2-kvote momsfrit i et andet EU-land og sælger den videre til en anden virksomhed. Herefter får køberen refunderet momsen hos skattevæsenet, som til gengæld skal have den tilsvarende sum indbetalt af sælgeren. Men i stedet tømmer svindlerne salgsselskabet og forsvinder.

Svindelnummeret er så udbredt, at det siden 2008 har kostet de europæiske skatteydere over 37 mia. kr., oplyser det europæiske politisamarbejde, Europol. For at bremse de kriminelle har Storbritannien, Frankrig, Holland og Spanien derfor nu valgt at fjerne momsen fra CO2-handlen, hvilket standser muligheden for at malke systemet. Danmark har dog endnu ikke taget et tilsvarende skridt.



Kilde: Jesper Kongstad, Jyllands-Posten (10.12.2009), 1. sektion, s. 16.



Dansk English Deutch