Miljøinfo 25/6/2009
Efter pres fra millioner af borgere har det skotske parlament nu vedtaget, at der skal skæres 42 procent af landets udledning af drivhusgasser. Det niveau kan ingen andre lande følge med på, og skotterne satser på, at andre EU-lande vil følge deres eksempel.
Skotlands parlament har vedtaget verdens indtil nu mest ambitiøse klimamål: Inden 2020 skal landet have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 42 pct. i forhold til 1990-niveauet. Det sender et vigtigt signal til andre lande om, at der må handles, hvis klimaet skal reddes, mener skotterne. Indtil i mandags var der ellers kun signaleret en reduktion på 34 pct. fra den skotske mindretalsregering, men frygt for at komme i mindretal fik den nationalistiske regering at hæve ambitionsniveauet. Også den store paraplyorganisation Stop Climate Chaos Scotland spillede en rolle.
– Af Skotlands fem millioner indbyggere har vi tilsammen to millioner medlemmer. En så stor gruppe mennesker lytter politikerne til, siger Richard Dixon, direktør for Skotlands afdeling af Verdensnaturfonden, WWF.
Selvom Skotland i dag har nogle af verdens største havvindmølleparker, så får landet travlt, hvis de skal nå målet om en 42 pct. reduktion af drivhusgasser. Landet har nemlig kun reduceret CO2-udledningen med 13 pct. indtil videre. Regeringen har da også lavet en sikkerhedsventil, der kan sikre en nedjustering af målsætningen, idet den har nedsat en forskergruppe, der skal undersøge om målene overhovedet er realistiske.
Richard Dixon mener i øvrigt, at det er helt på sin plads, at skotterne viser vejen og sætter standarden for klimamål.
– Vi opfandt dampmaskinen, bildækket og andre ting, der var med til at skabe den industrielle revolution. Derfor er der en følelse blandt mange skotter, at vi står i moralsk gæld til klimaet, siger han.
Skotland har desuden et langsigtet mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med hele 80 pct. inden 2080 ¬– en reduktion, der også omfatter skibs- og flybranchen, som andre lande traditionelt er forsigtige med at påtvinge reduktionskrav.
Kilde: Martin Aagaard, Politiken (25.6.2009), 1. sektion, s. 9.