22.06.05 Borgmester indvier udstilling i Økolariet

Borgmesteren indvier udstilling i Økolariet

”Der var så dejligt derude på landet”
National udstilling om alternative metoder til udvikling i landsbysamfund.

Udstillingen kaldet ”Havekulturbyen” indvies mandag d. 27. juni 2005 kl. 11.00 af  borgmester Flemming Christensen i Økolariet i Vejle.

Udstillingen indeholder film og plancher og modeller krydret med lokale udfordringer fra Vejle Kommune.  Vi har derfor suppleret udstillingen med lokale eksempler på landsbyernes muligheder for at udvikle sig i Vejle Kommune siger Økolariechef Ole Due.

Til åbningen vil de to arkitekter bag udstillingen, Hans Peter Hagens og Jørgen Nimb Lassen, være til stede i Økolariet.

Alle er velkomne og udstillingen bliver stående hele sommerferien.

FORMÅL
- Hver dag nedlægges i gennemsnit 5-6 landbrug i Danmark. Bygningerne rives ned eller får nye formål, og stadig flere landmænd må indstille sig på et liv i andre erhverv.

- Hvert år bygges 10-15.000 nye parcelhuse, ofte på tidligere landbrugsjord, men sjældent i samspil med eksisterende landsbyer, gårdejendomme og erhverv.

Det er til denne komplekse problemstilling Havekulturbyen kommer med alternative løsningsforslag
GENOPLIVNING AF NEDLAGTE LANDBRUG

Mange steder i Danmark ligger der i udkanten af landsbyerne bevaringsværdige landbrug, der enten er nedlagte eller i fare for at blive det. Bygningerne kunne med fordel genanvendes i samspil med boligerne i Havekulturbyen.

I Havekulturbyen får gårdens indretning og brug en direkte sammenhæng med landskabets udformning og dyrkning.
Projektet tager således afsæt i en række forskellige landskabsscenarier, hvor udgangspunktet er Danmarks forskelligartede jordtyper.

Scenarierne beskriver mulige anvendelser af arealerne alt efter disses dyrkningsværdi, karakter og potentiale. Scenarierne er Landbrug,  Skovbrug, Gartneri og frugtavl samt  Natur- og fritidslandskabet.  

Se folder her: Havekulturbyen.pdf