”Storm” på Økolariet
I vinterferien 2006 kom der næsten 50% flere gæster i Økolariet i Vejle end i vinterferien 2005. Den samme stigning i interessen har de ansatte oplevet for Økolariets hjemmeside.
- Ikke siden åbningen har vi haft så mange glade gæster i vinterferien. Næsten 4.400 besøgte Økolariet i år, siger en tilfreds Økolariechef, Ole Due.
- Det var helt klart familierne, som var bedst repræsenteret i ferien, og de kom fra hele landet. De mange besøgende kom primært fra Vejle Kommune, men vi havde også 50 turistgæster fra USA, som naturligvis i forvejen var på tur i Danmark.
De mange feriebesøgende var geografisk fordelt med ca. 46% fra Vejle Kommune, 12% fra de fire ”nye” kommuner i den nye Vejle Kommune, 11% fra nabokommunerne i nord, 8% fra Kolding og Fredericia, 21% fra resten af landet, mens 2% var udenlandske turister.
- Det tyder godt for 2006 i Økolariet, og det er tilsyneladende en rigtig satsning, vi har gjort med BIONIK-udstillingen, som mange gæster har rost, siger Ole Due.
- BIONIK-udstillingen er en særudstilling, men vi har besluttet at beholde den i hele 2006 på grund af den store interesse. Til gengæld vil vi så andre steder i Økolariet lave skiftende særudstillinger i løbet af året.