Pressemeddelelse fra Økolariet den 7. maj 2008
Supermarked fra Sydkorea til Økolariet i Vejle
Ny udstilling Flowmarket i Økolariet fra pinse til 15. august
Flowmarket åbner som udstilling og butik i Økolariet
Flowmarket er en udstilling som er opbygget som et helt specielt supermarked. Lignende supermarkeder har tidligere kunnet opleves i København, Sydkorea, Kina og Taiwan.
Her kan de besøgende købe flasker, dåse mm som indeholder overraskende produkter. Hvad med en dåse med tryghed. Eller hvad med et karton med ren luft. Eller en flaske med forureningsfjerner.
Udstillingen der er opbygget som et lille supermarked med reoler og kasseapparat er udviklet af kunstneren Mads Hagstrøm.
Det startede i Dansk DesignCenter i København og siden har Mads Hagstrøm været jorden rundt for at præsentere sin ide som underbygger at et voksende antal forbrugere er interesserede i produkter som har en positiv historie eller et positivt budskab.
Ideen og designet til flowmarket er så god at vi tog kontakt til Mads Hagstrøm for at få en udstilling og butik til Vejle siger økolariechef Ole Due.
Mads var med på at udvikle en udstilling og butik som passer til Økolariets rammer. Jeg tror at mange vil få sig en stille men stor oplevelse i butikken med de mange positive holdninger og historier, som er til salg.
Det vil være en fordel for vores gæster i butikken at kunne engelsk idet udstillingen er international og derfor er engelsksproget. Udstillingen vil dermed også være til glæde for de mange udenlandske turister som besøger os i de 3 sommermåneder.
Kontaktpersoner
Kunstner og flowdirector Mads Hagstrøm mh@theflowmarket.com, telefon 33693312
Projektleder Økolariet Agnes Conradi agnco@vejle.dk, telefon 76812065