1.4.09 Svin og Solsikker

Pressemeddelelse 1.4.09

Svin og Solsikker – ny udstilling om biobrændsler åbner i Økolariet

• Gør du noget godt for miljøet og kloden når du tanker biobrændstof til din bil?

• Kan man køre på biogas, og kan man lave biodiesel af alger?

Økolariet åbner lørdag den 4. april udstillingen ”Svin og Solsikker”, der stiller skarpt på brugen af biobrændsler til transport og varme. Biobrændsler dækker godt 12 procent af det danske energiforbrug, men mange ved faktisk ikke hvad der er op og ned i snakken om biobrændsler. En bil kan f.eks. køre på både bioethanol, biodiesel og biogas. Og alle disse brændsler kan være lavet på 1. og 2. generations biomasse. Det har vi hørt før, men vi ved ikke rigtigt hvad det går ud på.

I Økolariets nye udstilling kan man få syn for sagen. Der dyrkes både 1. og 2. generations biomasse på tagterrassen denne sommer, og du kan få enkle forklaringer på, hvordan biobrændsler fremstilles, hvor udbredte de er og hvor gode de er for miljøet.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Bente Hansen
mail benlh@vejle.dk
tlf. 7681 2059