2.12.09 Økolariet har åbent en uge ekstra på grund af klima-topmødet i København

Skulle nogle af de mange deltagerne i klima-topmødet i København have lyst til at starte i Økolariet søndag den 7. december er de meget velkomne.

I anledning af klima-topmødet har vi nemlig åbent en uge længere i år siger Ole Due. Det skyldes den særlige interesse i vores klima- og energiudstillinger som vi har udført i samarbejde med DONG og Grundfos og andre.

Der er mange danskere som via pressen ønsker at følge udviklingen ved topmødet fra den 7. december til den 18. december. Hvis man vil vide mere om baggrunden for klimatopmødet og de mange udenlandske repræsentanter i København, kan man få noget nyttig viden i Økolariet

Søndag den 7. december overtager klimatopmødet interessen kan man sige. Herefter går vi i Økolariet i gang med at planlægge og bygge nye udstillinger med tilhørende nyt undervisningsmateriale i kælderen og i særudstillingsrummene.

Når vi åbner igen i februar kan gæsterne opleve en stor særudstilling om vindenergi som vi kalder Verdens mester i vind og som vi laver i samarbejde med VESTAS og Dansk vindindustri.

Desuden forbedrer vi udstillingen om klima og energi med de nyheder som udspringer af klimatopmødet i København

I kælderen laver vi nogle forbedringer i de faste udstillinger. herunder en lidt uhyggelig flagermusehule, en drikkevandsbrønd, en ny affaldsaktivitet og en stor isdekoration.

Mange af de nye ting har vi planlagt med i nogle måneder. Det betyder at vi nu er klar til at gå i gang med at udføre udstillingerne og undervisningsmaterialet som så er klar til vores gæster når vi åbner for 2010-sæsonen den 13. februar 2010.


2.12.09/ Ole Due