Pressemeddelelse 17. juni
Stor succes med Vindens Dag i Økolariet
Den internationale Vinddag blev født på COP15 - klimatopmødet i København og fejres i hele verden den 15. juni med forskellige arrangementer. Økolariet var selvfølgelig med på, at være en del af Vinddagen - og det var en stor succes! I løbet af dagen var der masser af glade børn i hele huset - i gang med at bygge, eksperimentere, tegne og undersøge alle mulige aspekter af vind. Ialt deltog 20 skole-, børnehave- og SFO-grupper fra Vejle Kommune og da dagen var slut kl. 18 havde over 500 besøgende gæstet Økolariet.
De flotte ting som børnene havde fået kreeret i løbet dagen blev alt sammen udstillet på Økolariets taghave, således at forældre og andre kunne se det flotte resulatat - med sejlbåde, uroer, vindmøller og meeget andet.
Sidst på eftermiddagen sluttede dagen af med en række miniforedrag for voksne med interesse for vindmøller. Der var repræsentanter fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Brancheforeningen for Vedvarende Energi, Vindmøllesekretariatet, By- og Landskabsstyrelsen, Tre-For, Energitjenesten Fyn og Sydjylland og EcoWind A/S - som fortalte om vindmøller og husstandsmøller.
Der kom mange nyttige oplysninger frem, så de fremmødte kan gå videre hver for sig med alle de gode projekter, som der rumsteres med rundt omkring. På netværkssiden blev der skabt gode kontakter, og en del af deltagere og oplægsholdere fandt frem til, at de sammen vil kunne komme videre med nogle af deres presserende udfordringer.
I løbet af dagen var kunstner Birgitte Lund på besøg for at beklæde den store vindmølle-spinner på Økolarriets forplads, med flotte vind-tegninger, som børnene i løbet af dagen havde afleveret til Økolariet. Resultatet kan ses på Økolariets forplads.
Se mere her:
http://www.okolariet.dk/Besoeg-Oekolariet/Saadan-forloeb-Vindens-Dag.aspx
Kontaktperson: Skolekonsulent Anne Vibeke Kragelund, 7681 2058, anvkr@vejle.dk