Presserum

30.9.10 Kommuner i Trekantområdet tager klimaudfordringen op

Fem lokale kommuner præsenterer deres klimainitiativer i en udstilling i Økolariet, med støtte fra EU.

Hvad gør kommunerne for at leve op til egne og internationale klimamål? Kommer det til at påvirke borgernes og virksomhedernes hverdag? Er kommunernes arbejde i tråd med Klimakommissionens anbefalinger i denne uge?.

På den udstilling, der åbner i Økolariet fredag d. 1. oktober, giver Hedensted, Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle kommuners nogle af deres svar på spørgsmålene.

Udstillingen i Økolariet består i store træk af en kulminegang og et informationsafsnit.

I minegangen fortælles generelt om forskellen på den gamle energi (olie, kul, gas) og den nye energi (sol, vind mm).

I informationsafsnittet vises film og infobannere om kommunernes, Danmarks og EU's klimaudfordring. Her fortæller udstillingen om de fem kommuners mange lokale projekter.

Kommunerne Hedensted, Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart får p.t. EU-støtte til deres energi- og klimaindsats i de kommende år.

De 5 kommuner udgør den danske del af et større, europæisk samarbejde mellem kommuner og regioner i 6 lande omkring Nordsøen: Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Skotland. Projektet kaldes North Sea SEP, og det er foreningen Green Network, der står for den administrative koordinering mellem EU og de 5 kommuner.

Væsentlige dele af kommunernes udstilling er produceret, så de kan deles og efterfølgende kan opstilles i de enkelte kommuner på rådhuset og i andre borgerhuse.


Åbningen af udstillingen finder sted i Økolariet fredag d. 1. oktober kl. 9 – 10.
Her deltager politikere og klimafolk fra de fem kommuner. Desuden deltager 20 gæster fra Kenyas ministerium og erhvervsliv. Økolariets gæster fra Afrika interesserer sig meget for det danske klimaarbejde og vil overvære indvielsen af udstillingen i Økolariet. Unge fra skoler på Vejle-egnen vil underholde gæsterne med Stand-Up fysik.

 

Fakta om North Sea Sustainable Energy Planning (North Sea SEP)
Vindmøllerne snurrer og solen skinner. I hvert fald somme tider. Fremtidens CO2-neutrale energiformer er en udfordring for energiplanlæggerne, for der skal være strøm i kontakterne selv i vindstille – og varme i fjern-varmerørene, når dagene er korte og solen gemt bag skyer.
Den udfordring tager INTERREG-projektet North Sea SEP (SEP står for Sustainable Energy Planning) op. Projektet involverer forskere og energiplanlæggere fra kommuner og regioner rundt om Nordsøen – de del-tagende lande er Tyskland, Holland, Belgien, Skotland, Sverige og Danmark. Projektets danske partner er Green Network sammen med Middelfart, Kolding, Vejle, Hedensted og Fredericia kommuner.
En stor del af den opgave ligger hos kommunerne, som i deres energi- og klimaplanlægning bl.a. skal bakke op om de initiativer, der kommer fra virksomhederne. F. eks. skal kommunerne og fjernvarmeforsyningen finde ud af at aftage overskudsvarme fra produktion og få den ind i fjernvarmenettet eller finde andre måder at udnytte den på. På samme måde med energi fra vindmøller, solceller og andre bæredygtige tiltag.
Landene rundt om Nordsøen skal i projektet lære af hinanden og dele viden, så det går så smertefrit som muligt at integrere stadig større mængder bæredygtig energi i de kendte systemer. Projektet fremmer bl.a. elbiler, vindmøller, solceller og solvarmes plads i planlægningen, samt sigter mod at indføre energitjek og energiledelse i de offentlige institutioner.


Fakta om Green Network
Green Network har eksisteret som offentligt-privat netværk siden 1994 og består i dag af kommunerne He-densted, Vejle, Fredericia og Middelfart samt af ca. 250 virksomheder i kommunerne. I netværket arbejder kommuner og virksomheder sammen om at opnå løbende forbedringer inden for miljø, arbejdsmiljø, socialt ansvar og sundhed.
Udover at hjælpe de ca. 250 medlemsvirksomheder frem mod større bæredygtighed, deltager Green Net-work i en række projekter, herunder som dansk partner i North Sea SEP. Projekterne retter sig enten mod at udvikle nye værktøjer til arbejdet med bæredygtighed eller mod at videreudvikle netværket. North Sea SEP er et eksempel på det sidste – en stor del af projektmidlerne anvendes direkte i de enkelte kommuner.

Yderligere oplysninger om EU-projektet North See SEP :

Green Network: projektleder Sanne Østergaard, tlf. 70 25 40 70 eller mobil: 61 70 79 21


Yderligere oplysninger om kommunernes klimaarbejde:

Fredericia Kommune: Lisbeth Kristensen, tlf. 72107663

Kolding Kommune: Merete Valbak, tlf. 79797713

Middelfart Kommune: Morten Westergaard, tlf. nr. 88884795

Hedensted Kommune: Bolette Dahl, Mobil: 24 96 17 73

Vejle Kommune: Boris Schönfeldt, tlf. 76812480

Ole Due

Økolariechef

oledu@vejle.dk

MT 203 302 90

Økolariet

Viden og oplevelsescenter.

Natur, miljøbeskyttelse, klimapåvirkninger og teknologi.

Dæmningen 11, 7100 Vejle, Danmark

okolariet@okolariet.dk, www.okolariet.dk, 0045 7681 2060