Beskrivelse af undervisningsforløbet

Forløbsbeskrivelse
Undervisningen på Økolariet vil som udgangspunkt rumme en række konkrete forsøg og aktiviteter med vand suppleret med elevernes egne undersøgelser i Økolariets udstillinger.

Økolariets undervisningsforløb om vand vil typisk have en varighed af 2-2½ timer, og kan se således ud:
Isterning.jpg
  • 10:00-10:30: Ankomst og kort introduktion til Økolariet. Gennem små forsøg illustreres vandets tilstandsformer, og vandets kredsløb i naturen anskueliggøres.
  • 10:30-11:00: Ud fra billedbogsmaterialet ”Vand” arbejder eleverne sammen to og to om at finde vandet i Økolariets udstillinger.
  • 11:00-11:30: Pause/spisning.
  • 11.30-12:15: Fælles gennemgang af dagens arbejde og oplevelser.
  • 12.15-12.30: Afrunding.

Besøget hos Økolariet kan ligge alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som optakt til et emne om vandets kredsløb i naturen. Fra Økolariets hjemmeside kan hentes ideer til et videre arbejde med vand, ligesom der arbejdes for, at man med tiden vil kunne downloade aktivitetsark til brug i undervisningen.