JANUAR
Dyrespor i vinterskoven
I den bløde jord eller i sneen kan man i vinterperioden se tydelige dyrespor bevaret i en lang periode, efter de er afsat. Det kan være fodspor, liggepladser eller ædespor efter skovens dyr. Vi finder nogle af dem, og snakker om de dyr, der findes i skoven men sjældent ses.
Tid: Søndag den 17. januar kl. 13.00 - 15.00
Mødested: P-plads på Koldingvej ved Grønlandsvej, Vejle
FEBRUAR
Vinterfugle ved fjorden
Når vandløb og søer er tilfrosset søger vandfuglene herfra og ud til fjorden. Mange fugle kan samles i fjorden og ved havnen, når vinteren bider. Nogle lever her i landet året rundt, mens andre kommer fra det høje nord.
Tid: Søndag den 21. februar kl. 13.00 - 15.00
Mødested: P-plads på Vejle Havn, ved Havnens Fiskehus, Vejle
MARTS
Det spæde forår
De første forårsbebudere viser sig normalt på dette tidspunkt. Blomster, insekter, padder og fugle er alle på vej! Blomsterne titter frem mellem bladene, insekterne kommer frem af deres vinterskjul, padderne er klar til vandringen mod ynglevandhullerne og fuglene er på vej sydfra mod ynglepladserne.
Tid: Lørdag den 27. marts kl. 14.00 - 16.00
Mødested: P-plads ved Skoleskoven på Sønderdalen, Vejle
APRIL
Løvspringstur i Nørreskoven
Skoven er begyndt at blive grøn fra skovbund til trækrone. Mange af sommerens gæster sydfra er ankommet, og andre er blot på gennemrejse. Der er stor aktivitet i skoven. Vi ser og lytter os frem på denne frodige tid på året.
Tid: Søndag den 18. april kl. 10.00 - 12.00
Mødested: P-plads på Helligkildevej ved Dyrehavelågen, Vejle