Udstilling fra februar til juni
I særudstillingen om Energi og Klima kan gæsterne hilse på nogle af statsoverhovederne fra klimatopmødet i København. Og der er garanti for, at de ikke svare igen.
|
Foto af Hanne Rasmussen, projektleder for udstillingen Energi og Klima - efter COP 15.
Hanne er her i selskab med 2 af de statsmænd, som deltog i COP 15, og som nu indgår i udstillingen i Økolariet.
|
 |
Til gengæld kan man få et indblik i, hvad der foregik under topmødet bl.a. med optagelser fra salen, hvor både Obama og Lars Løkke havde deres at kæmpe med.
En del af udstillingen er reserveret til at give et indblik i det resultat, der trods alt kom ud af topmødet. På en stor interaktiv skæm kan gæsterne vælge at høre forskellige udlægninger af resultatet fra politikere, klimaeksperter og repræsentanter fra forskellige organisationer eller blot fordybe sig aftalens indhold.
Vi har oplevet en helt utrolig interesse for vores Energi- og klimaudstilling i det forgangne år, derfor vælger vi at laden den fortsætte frem til sommer og opdatere den med resultaterne fra COP 15 klimamødet i København og udbygge den med nye informationer og aktiviteter.
Særudstillingens grundelementer opbyggede vi i 2009 i samarbejde med blandt andet DONG Energy og Energistyrelsen.
Det gælder især om at fastholde fokus på alle de grønne teknologiske løsninger, som vi er så gode til i Danmark. Foruden vores anden særudstilling om vindenergi, har vi derfor også en helt ny aktivitet i Energi- og klimaudstillingen, hvor måske især de yngste gæste, kan få fly med solceller til at flyve rundt under loftet ved at styre lysstråler fra gulvet. Imens kan de voksne få viden om, hvad det kræver, hvis man overvejer, at installere solceller i boligen.
Udstillingen er fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne og den understøtter desuden et skolemateriale, som Økolariet har udviklet i samarbejde med Grundfos og energiselskabet NRGi. Se evt. materialet på www.videnomenergi.dk