Spotlight Festival 2018

Del siden:

Bor insekter på hotel?

I uge 38 har Økolariet igen et helt telt med aktiviteter på årets Spotlight Festival. Besøg os og vær med til at give en bid af verden tilbage til insekterne.

I teltet kan der bygges små fine insekthoteller ud af tagrør, træstykker, bambus, uld og meget mere. Nogle af insekthotellerne vil blive en del af et stort insekthotel-kompleks i Økolariets taghaveudstilling ”Mere liv i haven”, og andre får børnene med hjem, så de kan sættes op på skolen eller i deres egen have.

Et insekthotel er en slags redested for insekter. Det kan sættes op på steder, hvor insekterne ellers mangler naturlige redesteder, og på den måde kan man give bedre mulighed for, at flere vilde bier, sommerfugle og andre insekter kan vende tilbage til den bynære natur omkring os.

Ved Økolariets stand får man også viden om, hvad man ellers kan gøre, for at hjælpe insekterne og bringe mere biodiversitet ind i vores omgivelser. Klassen kan efterfølgende lave et undervisningsbesøg i Økolariets udstillinger ”Mere liv i haven” og ”Biodiversitet – naturen i ubalance”, eller børnene kan tage familien med og vise det store insekthotel frem.

Besøg os på festivallen i følgende byer:

Mandag: Give

Tirsdag: Børkop

Onsdag: Jelling

Torsdag: Egtved

Fredag: Jelling

Spotlight Festival 2018

til top