Undervisning

Førskole

Del siden:

Børnehaver, dagplejere og børnehaveklasser er velkomne i Økolariet

Der er mange ting i Økolariet som er interessante og spændende for mindre børn, og de kan derfor have stort udbytte og glæde af at besøge vores udstillinger.

Voksenkontakt under hele besøget
Det er vigtigt at alle børn er i kontakt med en voksen under hele besøget! Vi anbefaler at børnehavegrupper maksimalt er 4-6 børn pr. voksen ledsager. Både for at få det bedste udbytte og af sikkerhedsmæssige hensyn. Udstillingerne er opbygget som snævre korridorer og gange med effektfulde lyde og lyseffekter, som kan være skræmmende for mindre børn, hvis de ikke følges med en voksen. Huset er desuden fyldt med elektriske installationer og kulisser som man kan kravle op ad.

For indskolingsbørn (børn fra 0.-1. klasse) er det fint at øge antallet af børn pr. voksenledsager gradvist, da børnene bliver bedre og bedre til at færdes i udstillingerne.

Anmeld jeres besøg i forvejen
Ved grupper på mere end 12 personer forventer vi, at I kontakter os i god tid før besøget, så vi kan anvise jer hvilke faciliteter I kan benytte. Har vi mange besøg i forvejen, kan det være en god ide at finde et andet tidspunkt.

Kontaktinfo: mail okolariet@vejle.dk eller tlf. 7681 2060.

Planlæg besøget i forvejen

Det er en god ide at du som voksen besøger vores udstillinger på egen hånd først, så du kan få et indtryk af, hvad det er for en oplevelse, du skal forberede børnene på.

Undervisningstilbud og aktiviteter til børn:
Vi har et udvalg af undervisningsforløb/aktiviteter, der er målrettet før-læsebørn - se mere om disse ved at vælge i menuen til venstre.

Har du uddybende spørgsmål, kan du kontakte Økolariets skoletjeneste. Find kontaktoplysninger her...


til top