Besøg særudstillingen

Upcycling

Del siden:

Upcycling

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden og vores forbrug stiger. Samtidig er resurserne knappe og mængderne af affald vokser.  Vi danskere producerer alene 9 millioner tons affald om året. Ifølge regeringen er målet et Danmark helt uden affald.

I fremtiden skal vi derfor blive bedre til at udnytte værdierne i det, vi i dag kalder affald.  Vi skal blive bedre til at genbruge og genanvende. På den baggrund er en ny trend ved at brede sig i Danmark. Den hedder ”Upcycling”, og det er også temaet for Økolariets udstilling.

Upcycling handler ikke kun om genbrug, men om at genanvende for at få et bedre produkt end det oprindelige, og på den måde bevare de råmaterialer og resurser vi har. I udstillingen kan man se, hvordan nogle af de mange ting, vi normalt smider ud, kan blive til helt nye unikke produkter. Der er også forskellige bud på, hvordan vi kan producere nye varer, som er designet til at være lette at skille ad igen og som let kan indgå i nye varer.

Prøv selv
Kom og bliv inspireret til selv at gå i gang med at udnytte værdien i vores forbrugsvarer, i stedet for at smide dem ud. Se blandt andet hvordan brugte festivaltelte bliver til smukke tasker, eller en herreskjorte er blevet til en ny kjole.

I udstillingen kan man se et bud på indretningen af det, der betegnes som den mindste anstændige bolig til et menneske, som er på 9 m2. Boligen er bygget i udstillingen og indrettet af ”Handcoorporation” med enkle møbler og de funktioner, der skal være plads til i en bolig.

Tøj af brugte bannere - designet af elever fra Højer Design Efterskole 
I udstillingen kan du se flotte kjoler og jakker lavet af brugte indendørs og udendørs bannere. Tøjet er designet og syet af efterskole elever fra Højer Design Efterskole. 

Opgaven for eleverne gik ud på at sy tøj af reklamebannere, som ellers skulle have været smidt til affald. Det har været en udfordring at arbejde med reklame-bannerne som materiale, fordi det er et materiale med en særlig dekoration og uden fleksibilitet. Udover det fik opgaven eleverne til at tænke over at fedt design ikke kun er nyproducerede varer.

Se mere om skolen her

IMG 5831 IMG 5838 IMG 5839

 Eksempler på flotte kjoler lavet af genbrugsbannere. Designet og syet af elever fra Højer Design Efterskole (klik for store billeder)

Udstillingen kan ses hver dag fra 10-16 frem til 30. november 2017

Upcycling

Interaktivt spejl - prøv det upcyclede tøj

Upcycling

Mindste boligen

Upcycling

Tasker lavet af gamle festivaltelte - We:Re


til top