naturen i ubalance

Udstilling om biodiversitet

Del siden:

Ny særudstilling om naturens mangfoldighed

I udstillingen ”Biodiversitet – naturen i ubalance”, kan du få et indblik i den danske naturs mangfoldighed, og hvordan vi mennesker drager nytte af naturen på godt og ondt. Vi glæder os til at byde jer velkommen i en sanselig og informativ udstilling, med interaktivitet og plads til refleksion.

  • Du kan hilse på det gamle træ Niels Ege med det rare ansigt, der fortæller historier fra et langt liv. Han har fx mødt Harald Blåtand og været hjem for et utal af små dyr.
  • Du kan stå ansigt til ansigt med en prustende bison og en hylende ulv – hvis du tør.
  • Du kan hjælpe Doktor DNA med at samle arvemateriale fra truede dyr.
  • Du kan se dyrelivet på en død træstamme og i en bisonlort.
  • Du kan få et indblik i de forskellige danske naturtyper, og hvordan det står til med mangfoldigheden af arter og truede dyr.
  • Du kan se, hvordan vi mennesker påvirker naturen og hvilke konsekvenser det har for dyr og planter.
  • Du kan tage stilling til, hvad DU synes om, at vi menneskers påvirker naturen så meget, at arter uddør.
  • Vi har også en lille dinosaur og meget mere….

En mangfoldighed af arter
Biodiversitet betyder mangfoldigheden af arter - af dyr, svampe og planter. Jo flere arter der er i et område, jo højere er biodiversiteten. Falder antallet af arter - eller bliver der færre af nogle arter, så de bliver mere sjældne - vil biodiversiteten også falde.

I dag uddør arterne 100 - 1000 gange hurtigere end nye kan nå at komme til. En så stor ubalance er kun set få gange før. Sidst var for 65 millioner år siden, da en kæmpe meteor ramte Jorden. Det nye er, at nu er det vi mennesker, som er skyld i, at arter uddør.

Udstillingen er åben hver dag i perioden fra den 10. februar - 30. november 2018. 

 


til top