Atomkraft før og nu

Del siden:

Et atomkraftværk

Når man skal producere varme eller elektrisk energi til samfundet, kan det sket i et traditionel kraftværk, som bruger træflis, halm, kul, olie eller gas som energikilde eller i et atomkraftværk, som bruger uran som energikilde. Miljøfolk har ofte kæmpet mod atomkraft på grund af det radioaktive affald og af frygt for atomulykker. I de senere år er holdningen dog ændret noget, fordi flere ser det som en mulighed for at få energi uden C02 udslip.

Forskellen er energikilden

Et atomkraftværk virker i princippet på samme måde som et almindeligt kulfyret kraftværk. Forskellen er, at energikilden er grundstoffet uran og ikke kul. I begge kraftværker bruges energien til at varme vand op, så der dannes damp under høj tryk.

Uran - fuld af energi

Uran er et radioaktivt grundstof som findes i naturen. I et atomkraftværk udnytter man energien gemt i urans atomkerne til at producere elektricitet. Man bruger uran, fordi der findes meget af det, og fordi der frigives enorme mængder energi, når uranen spaltes til lettere grundstoffer.
Der skal faktisk kun bruges 1 gram 235uran i et atomkraftværk for at producere samme energi som 2,8 tons kul i et kulkraftværk.
Med de ca. 5.500.000 tons uran, som man med fordel kan udnytte på nuværende tidspunkt, er der uran nok til minimum 100 års forbrug. Med udviklingen af nyere teknologier inden for atomforskning, samt muligheden for at udnytte grundstoffer som thorium, kan det i fremtiden blive muligt, at vi har atomenergi nok til de næste 10.000 år.

Trykvandsreaktoren - sådan virker den!

Energien fra uran omdannes i atomkraftværkets hjerte, reaktorkernen. Der findes forskellige reaktorer, hvor trykvandsreaktoren er en af de mest anvendte. Billedet nedenfor illustrerer trykvandsreaktoren.

Trykvandsbeholder

  1. Det meget varme og radioaktive vand (mørkerød på figuren) ledes over til en dampgenerator/varmeveksler.
  2. I dampgeneratoren afgives energien i det radioaktive vand til vand, der ikke har været i forbindelse med uranen og derfor ikke er radioaktivt (gult på figuren). Fordelen ved dette system er, at der ikke kommer radioaktivt vand over i de næste dele af energiomdannelsen. Vandet i dampgeneratoren er ca. 285° C, men er under lavere tryk end i reaktoren. Det begynder derfor at koge og udvikler en stor mængde damp, der presses igennem en dampturbine.  
  3. I dampturbinen udnyttes den kinetiske energi i den vanddamp, der passerer igennem turbinen, til at få dens aksel til at dreje rundt. Den roterende aksel i dampturbinen udnyttes i en generator til at producere el. Kerneenergien i uranen er nu ved en lang række omdannelser blevet til el-energi, som vi kan bruge. 
  4. Før der kan dannes ny damp til at drive dampturbinen, skal dampen først nedkøles. Det sker i et kølesystem, hvor dampen kondenseres til vand ved at overføre energi fra dampen til fx koldt havvand.

 

Vidste du at...

...en klump uran på størrelse med en golfbold kan producere nok energi til at dække et menneskes totale energiforbrug i et helt liv? Hvis der var tale om kul, skulle der bruges en mængde, der svarer til en stor fem etagers
bygning.

Vidste du også at...

...der findes i alt 441 operationelle atomkraftværker i 30 lande. Verdens kernekraftværker kan producere 3400 mia. kWh på et år. I Europa er der 510 mio. mennesker, der gennemsnitlig bruger 1500 kWh om året og dermed i alt 765 mia. kWh til el. Samlet set kan alle kernekraftværker altså producere strøm til godt fire gange Europas befolkning.


til top