Energi i fortiden

Del siden:

Fortidens energiske videnskabsmænd

Bohr – atomets far

Niels Bohr (1885 – 1962) er en af Danmarks største videnskabsmænd. I 1922 fik han nobelprisen i fysik for sin arbejde med at kortlægge brintatomet. Niels Bohrs forskning har haft afgørende betydning for forståelsen af atomets struktur og den del af fysikken, der kaldes kvantemekanikken. Her beskæftiger man sig med de helt små dele såsom lys og atomer.

Selvom Bohrs arbejde lagde grunden for udviklingen af atombomben, gik han ind for en fredelig udnyttelse af atomenergi. Fra 1943 arbejdede Bohr på Manhattan Projektet i USA, der havde til formål at udvikle en atombombe.

Niels Bohr arbejde til sin død forgæves på at skabe åbenhed omkring alle tekniske og videnskabelige oplysninger knyttet til udviklingen af masseødelæggelsesvåben netop for at undgå mistænksomhed og splid mellem nationer.

Einstein – forklarer alt

Albert Einstein (1879 – 1955) er en af de mest betydningsfulde videnskabsmænd i nyere tid. Han er især kendt for sin ligning E = mc2, der beskriver forholdet mellem masse og energi.

Enkelt sagt viser formlen, at energi (E) og masse (m) kan bytte plads, og at noget med en masse altid kun kan bevæge sig med lysets hastighed (c). Det betyder, at energi kan fastholdes i stof med en masse, og den energi kan senere udløses. Ligningen har spillet en stor rolle i forbindelse med udviklingen af atombomben samt kernekraft.

Einsteins teorier har haft afgørende betydning for vores måde at opfatte universet på. Big Bang-teorien om universets dannelse var for eksempel aldrig opstået uden relativitetsteorien.

Det er over 100 år siden, Einstein kom med relativitetsteorien og den er stadigvæk sammen med kvantefysikken, som han også var med til at formulere, de bedste forklaringer på, hvordan fysikken i vores univers hænger sammen.  Havde det ikke været for Eisteins relativitetsteori kunne vi heller ikke have udviklet GPS, digitale kameraer, PET scanning, kulstofdatering og meget andet. 

Citat af Einstein:”Når du gør kur til en sød kvinde, føles en time som et sekund. Når du sidder på glødende kul, føles et sekund som en time. Det er relativitet.”

Ørsted - strøm på

H.C. Ørsted (1777 – 1851) var en stor videnskabsmand fra den danske guldalder, og man forbinder ham med opdagelsen af elektromagnetismen. I begyndelsen af 1800 tallet vidste man ikke meget om elektricitet og anså det som en lidt mystisk kraft, der udsendte gnister, små stød og kunne få en metaltråd til at gløde.

H.C. Ørsted forskede i sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Ved en af hans mest berømte forelæsninger på Københavns Universitet viste han, hvordan elektricitet kunne påvirke en magnetnål i et kompas. Forsøget lykkedes og lagde grunden til udviklingen af elektromagnetisme og induktion, der banede vejen for, at vi kan producere strøm i store mængder.

Den lille magnetnåls udsving blev den første begyndelse til vores elektriske samfund!

Det meste af den strøm vi bruger, produceres ved hjælp af en elektrisk generator, hvor bevægelsesenergi laves om til strøm.  En generator fungerer grundlæggende på den måde, at fx kobbertråd er viklet (spolet) omkring en metalkerne. Spolen er placeret, så den kan snurre rundt mellem store magneter. Det får elektronerne i kobberet til at bevæge sig og på den måde skabes elektrisk strøm. Man siger, at der ”induceres” en elektrisk strøm inde i det strømførende kobberkabel. Spolen kan fx være tilsluttet bevægelsen fra en vindmølles vinger, som kan få den til at dreje meget hurtigt rundt mellem magneterne og på den måde producere meget strøm.

Watt - dampens pionér

James Watt (1736-1819) og hans dampmaskine skabte grundlaget for den industrielle revolution. Allerede i oldtiden var man bekendt med dampkraften, men det var først, da skotskfødte James Watt forbedrede dampmaskinen i 1768, at de blev den industrielle revolutions vigtigste energikilde.

Watts dampmaskine fungerede bedre end konkurrenternes. Han gjorde det muligt at omsætte energien til en roterende bevægelse i maskinen, som kunne kobles på nye maskiner. Det førte senere til skabelsen af blandt andet damplokomotivet.

Hans efternavn ”Watt” bruges i dag om den fysiske enhed for effekt, som bl.a. bruges om elektriske pærer.

Thomas Edison - og der blev lys

Thomas Edison (1847 – 1931) var en amerikansk opfinder, der især er kendt for at have ”opfundet” glødepæren. Teknologien var allerede kendt og mange havde eksperimenteret med glødepæren, da Edison lavede sine forsøg i 1870’erne med at få pære til at lyse.

Edisons pære kunne i modsætning til alle de andres lyse i meget længere tid, og så var Edison dygtig til at reklamere for sin opfindelse og få den udbredt. Han var verdens første ”professionelle” opfinder, og i 1882 var Edison var også med til at grundlægge det første offentlige elektricitetsvæk i New York.

I løbet af 1880’erne fik de fleste større byer i den industrialiserede verden en elforsyning. I København skete det dog først i 1892. I dag ca. 150 år efter opfindelsen af det elektriske lys, kan vi ikke forestille os en hverdag uden elektricitet og lys, når vi tænder for kontakten. Alligevel findes der stadig mennesker rundt omkring på Jorden, som stadigvæk ikke har adgang til elektricitet!

Edison opfandt over 1000 forskellige ting, som han fik patent på. Nogle af de mest kendte er ud over glødepæren også fonografen, som er en tidlig form for grammofon samt diktafonen, der kan optage og gemme tale.

Tesla – et galt geni

Nikola Tesla (1856 – 1943) var en amerikansk opfinder, født I Kroatien. Han står bag et utal af opfindelser, der har lagt grunden til den elektriske revolution, der kendetegner 1900-tallet. Da han levede fik han bare aldrig den anerkendelse, som han fortjente, og han blev anset som lidt af en ”gal” videnskabsmand.

Tesla var med til at få udbredt vekselstrøm, og han opfandt faktisk radioen, selvom det er en italiener, der løb med æren. Senere er det dog blevet slået fast, at Tesla kom først. Han arbejde hele sit liv med trådløse netværk og gjorde på den måde forarbejdet til både internet og smartphones Han viste bl.a. hvordan en radio kunne bruges til at fjernstyre torpedoer, men det amerikanske militær var ikke interesserede! 

Tesla arbejdede også med, hvordan man kunne sende strøm trådløst gennem luften. Han ville bruge selve Jorden som leder. Det lykkedes ham faktisk at sende strøm til 200 pærer, som var placeret 42 km væk. Tesla ville også lave et stort antal gigantiske såkaldte Tesla-spoler, som i princippet skulle kunne sende energi gennem luften til alle mennesker på hele kloden, og Tesla gik ind for gratis strøm til alle. De folk der støttede Tesla økonomisk syntes efterhånden, at han var gal og lukkede pengekassen i.

Strømkrigen (mellem Tesla og Edison)

I 1880’erne arbejdede Nikola Tesla for Thomas Edison med reparation og udvikling af forskellige maskiner. Men de blev uvenner, Tesla sagde op og de endte med at blive bitre konkurrenter.

Edison arbejde på at udbrede jævnstrøm til at overføre elektricitet, men Tesla mente, at vekselstrøm var bedre. Edison skyede ingen midler i kampen. Han lod sine medarbejdere aflive dyr med vekselstrøm for at vise, hvor farlig den var og han opfandt sågar den elektriske stol, der kunne bruges til henrettelser med vekselstrøm!

Ulemperne ved Edisons favorit jævnstrøm er, at den i modsætning til vekselstrøm ikke kan føres over store afstande og ledningerne skal være meget tykke. Men Edison mente, at det var en sikker og afprøvet teknologi.

Tesla vandt endegyldigt strømkampen, da han i 1893 oplyste verdensudstillingen i Chicago med 100.000 glødepærer ved hjælp af vekselstrøm. Få år efter kom vekselstrømmen til at dominere markedet, ikke mindst da man i 189? åbnede et vandkraftværk ved Niagara Falls baseret på vekselstrøm. I dag er vekselstrøm stadig den måde, vi overfører el på. 

Einstein har sagt at...

"...når du gør kur til en sød kvinde, føles en time som et sekund. Når du sidder på glødende kul, føles et sekund som en time. Det er relativitet.”


til top