Smart energi - Boligen

Del siden:

Smart energi - Bolig

Små ændringer – store besparelser
Vejen til en økonomisk og klimavenlig bolig går via isolering og tætning, forbedring eller udskiftning af vinduer og bedre varmevaner.

Små ændringer i vores daglige rutiner kan kappe toppe af varmeregningen og nedsætte vores energiforbrug og dermed vores CO2-udledning.

Oekolariet _smart -energi -boligen -stor

Det er fx vigtigt at skrue ned om natten og at holde en konstant temperatur om dagen på ca. 20 grader. Alene vores standby-forbrug, som er den strøm, der går til apparater, der ikke er slukket på kontakten, tegner sig alene for 10 – 15 procent af husstandens elforbrug. Nogle spillekonsoller kan forbruge for op mod 3000 kr. strøm om året, hvis de står tændt hele tiden. Hvad der er godt for klimaet, er som regel også godt for pengepungen, og det er jo ikke så tosset.

 

 

 

Engang var det køleskabet, vaskemaskine og tørretumbler, der fik elregningen til at stige. I dag er det noget helt andet, der har overtaget førstepladsen som husets helt store strømtyv: It og underholdningselektronik.

På bare et enkelt år sælges der langt over en milliard smartphones i verden. Undersøgelser viser, at smartphones bruger 12 procent mere strøm end et mellemstort, energimærket amerikansk køleskab!

En dansk familie bruger i gennemsnit 43% af strømforbruget i vores hjem på underholdning. 

Vi kan nok ikke leve uden vores underholdning, men vi kan prøve at spare på enegien og dermed nedsætte vores CO2 udslip samtidigt. Undersøgelser har vist, at bare man er opmærksom på sit forbrug kan det alene give en besparelse på 10 – 15 % af elregningen.

 

Strømforbrug i hjemmet (2015):

15,5 %: Belysning, opvarmning og diverse

41,5 %: Vask, køl/frys og madlavning

43,0 %: Underholdning som tv, computer, spillekonsoller, musikanlæg, mobiler med mere.

 

Energi til opvarmning

Det er en rigtig god ide at isolere din bolig. En stor del af vores energiforbrug går nemlig til opvarmning. Med et godt isoleret hus sparer du energi og derfor penge på varmeregningen, der er ikke træk og derfor et bedre indeklimaet, og det er godt for miljøet, fordi du sparer CO2.

Termografering

Termografi er en målemetode, hvor et kamera ved hjælp af infrarød stråling kan foretage temperaturmålinger både ude og inde, som afslører, hvor varmen slipper ud og kulden trænger ind i din bolig.

COLOURBOX8012562

I Danmark bliver over halvdelen af vores varme produceret på kraftvarmeværker, hvor varmen er i overskud fra produktionen af el. Der findes også fjernvarmeanlæg, der kun producerer varme. Brændslerne er især kul, biomasse og affald. Heldigvis er forbruget af biomasse stigende og forbruget af fossile brændsler faldende.

Mange boliger er også tilsluttet naturgas eller har et gammelt oliefyr eller måske en varmepumpe eller et solvarmeanlæg. Uanset hvor din varme kommer fra, så fyrer du for fuglene, hvis dit hus ikke er isoleret.

Her kan det bedst betale sig at isolere:

  • Isolering af loftet: Ofte ligger der kun 50 – 100 mm isolering, og det kan med fordel tredobles.
  • Isolering af ydermur og kældre: Især hvis du har hulmur og krybekælder. Uisolerede varmerør i kælderen er også en stor varmesynder.
  • Udskiftning af vinduer: Udskiftes gamle ruder med nye energiruder kan isoleringseffekten forbedres op til 4 gange. Energiruder kan faktisk tilføre boligen energi i form af solenergi igennem ruderne.

 

Køkken

Vi er alle forskellige og vores måde at leve på afspejles i vores forbrug – ikke mindst i køkkenet. Nogle er til bøf med sovs og kartofler mens andre foretrækker pizza eller en grønsagslasagne. Nogle er til fuldt udstyret samtalekøkken med tilhørende maskinpark, mens andre lever i bedste velgående med halvfjerser køkkenets orange fliser og måske foretrækker opvask i hånden. Uanset hvad, så bruger et dansk gennemsnitkøkken ca. en tredjedel ag husholdningernes elforbrug. Derfor giver det god mening af følge nogle gode spareråd, der kan nedsætte energiforbruget i køkkenet til glæde for klimaet og pengepungen.

Trods forskellighederne går udviklingen i Danmark og hele den vestlige verden i retning af, at vi generelt spiser mere. Vi spiser især mere kød, og vi spiser flere fødevarer, der kommer langvejs fra. Det har konsekvenser for vores helbred og den voksende klimabelastning.

En kostekspert og en klimaekspert vil give dig de samme råd, fordi sund mad heldigvis også er klimavenlig mad. Produktion af frugt og grønt giver kun en lille CO2-udledning sammenlignet med kød og mælkeprodukter. Rådet lyder derfor: Spis rigeligt med frugt og grønt og spis mindre kød og mælkeprodukter.

Bare 20 gram oksebøf, svarende til en dejlig stor mundfuld, er skyld i en CO2-udledning på over 300 gram. Forklaringen er, at bøffens vej til maven er lang og energikrævende. Dyrene udleder drivhusgassen metan, når de prutter og bøvser, og det påvirker klimaet ligesom CO2. Hertil kommer gødskning af markerne til dyrenes foder, samt produktion, forarbejdning og transport af maden. Det hele er energikrævende og udleder drivhusgasser. Derfor bidrager vores kost til den globale opvarmning og det i stigende grad, fordi vi generelt spiser mere.

Vi vil have adgang til de samme varer året rundt, og det har også stor betydning for energiforbruget. Tomater er fx en selvfølge udenfor den danske sæson. Det ville være let at overskue, hvis man kunne sige, at mad fra sydlige himmelstrøg er mere klimabelastende end fødevare fra Danmark. Men så enkelt er det ikke.

En dansk tomat dyrket i et opvarmet drivhus kan være skyld i en større CO2-udledning end den tomat, der er dyrket på friland i Spanien og transporteret til Danmark i lastbil! Og tit og ofte skal den største CO2-udledning i forbindelse med transport af mad findes i indkøbsturen til og fra supermarkedet, hvis du altså kører i bil. Et godt råd er derfor at købe mere lokalt og at købe sæsonens fødevarer.

Husholdningernes energiforbrug udgør knap en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug. Det giver derfor rigtig god mening at se boligen efter i sømmene og i det hele taget tænker over, hvordan vi bruger strøm, hvis vi vil spare på energien til glæde for både pengepungen og klimaet.

Vi danskere er gode til at fyre for gråspurvene og ”smide penge ud ad vinduet”. Opvarmning af boligen sluger nemlig op mod 83 procent af energiforbruget i hjemmene - resten går til el. Beregninger viser, at vi kan spare en tredjedel af varmeforbruget, hvis vi udskifter gamle, utætte vinduer og efterisolerer de dårligste huse.


til top