Arktis - her sker de største klimaændringerne

Del siden:

Indhold

  • Store klimaændringer i arktis
  • Havisen svinder ind
  • Klimaforandringer kan svække Golfstrømmen
  • Iskerner

 

Oekolariet _arktis -stor

Store klimaændringer i Arktis

Klimamodeller, som forskerne bruger til at forudse fremtidens klima, viser, at Arktis er det område i verden, hvor de største og umiddelbart mest synlige klimaændringer sker. Klimaændringerne skyldes, at flere af solens varmestråler vil varme jordoverfladen op, efterhånden som stadig mindre områder er dækket af is og sne. Det er en selvforstærkende proces, idet is og sne reflekterer varmen tilbage, mens mørk jord absorberer solstrålingen. Derfor bliver opvarmningen stærkere, når jorden ikke mere er dækket af is og sne. Både havis og gletsjere i Arktis – herunder også Grønlands indlandsis – påvirkes af denne mekanisme, der kaldes Albedo-effekten. Sne har en meget høj albedo-effekt, da det reflekterer ca. 60 pct. af lyset. En mørk overflade har en meget lav albedo, da den absorberer store mængder lys. 

Oekolariet _klimaaendringer -i -arktis -stor

  • Temperaturen i Arktis vil i gennemsnit stige 5 – 7°C de næste 100 år.
  • Vintertemperaturen stiger mest, mens sommertemperaturen kun vil stige lidt.
  • Vintrene bliver kortere.
  • Mængden af nedbør stiger.
  • Vandstanden i havet stiger mellem 10 og 90 cm.
  • Der kommer hyppigere storme.
  • Der vil være væsentligt mindre isdække.
  • Sæsonen med åbent vand bliver længere.
  • Indlandsisen og gletsjerne svinder ind på grund af større afsmeltning.
  • Permafrosten forsvinder i de sydlige områder.
  • Havstrømmene kan ændre sig.

 Oekolariet _groenland -bliver -varmere -stor (1)

Et varmere klima i Grønland 
Grønland er en del af Arktis og dækker et meget stor landområde, der strækker sig 2.600 km fra Nordatlanten i syd til Polarhavet i nord. Grønland påvirkes af de omgivende havområder og store vejrsystemer, der er meget forskellige fra syd til nord. Derfor er der også meget store forskelle i klimaet rundt omkring i Grønland. Både planter og dyr er tilpasset de ekstreme forhold, de lever under, hvor is og sne spiller en vigtig rolle.

Det er et system i balance, der styrer leveforholdene for plante- og dyrelivet. Ændres en af faktorerne, får det konsekvenser for resten af systemet. Så når temperaturen fx stiger, påvirker det både havisen, havstrømmene, det lokale vejr samt plante- og dyrelivet. Klimamodellerne forudser, at klimaet i Grønland vil blive gradvist varmere og mere vådt i løbet af de næste 100 år.

Oekolariet _konsekvenser -dyr -og -planter -stor

Et varmere klima i Grønland betyder generelt, at planter og dyr mange steder får bedre levevilkår. Dog vil flere af de arter, som er tilpasset de meget barske livsbetingelser i det nordlige, højarktiske område få det svært og muligvis også være i fare for at uddø. For dyrene gælder det fx isbjørnen og de havpattedyr, som er tæt knyttet til isen fx klapmyds, grønlandssæl og ringsæl.

Truede dyr på land er fx moskusoksen, der kan få svært ved at finde føde, hvis der falder mere sne og hyppigere opstår perioder med tø om vinteren. Så kan der dannes en skorpe af is, som dækker føden på jorden. Vadefuglenes yngleområder i Nordvestgrønland ændrer sig også med klimaet. Dyr i det lavarktiske område vil sandsynligvis klare sig bedre, da der vil blive mere føde til dem.

Når laget af is bliver tyndere og den isfri periode varer længere, kan der trænge mere lys ned i vandet, som vil komme algerne til gode. Det kan betyde mere mad i fødekæden fra de mindste dyr til muslinger, fisk, sæler og hvaler. Algernes vækst kan dog begrænses af koldt, fersk smeltevand. I Nordvestgrønland vil isforholdene sandsynligvis ikke ændre sig markant.

Isbjørnen i Østgrønland finder sin føde på havisen, og hvis den formindskes må isbjørnen gå længere nordpå i jagten på føde. Problemet er, at Arktis i forvejen er så langt nordpå, som det er muligt at komme.

Oekolariet _konsekvenser -mennesker -og -samfund -stor

  • Stigende havtemperaturer omkring Grønland kan resultere i, at bestanden af torsk og andre varmekrævende arter som rødfisk, helleflynder og sild vil vokse, mens fx bestanden af rejer vil falde. Det får kraftig indflydelse på Grønlands hovederhverv fiskeriet, der skal omstilles til fiskeri af nye arter.
  • Erhvervsfangerne vil også opleve ændringer, da nogle af de traditionelle fangstdyr sandsynligvis vil forsvinde eller gå tilbage i antal. Det gælder fx isbjørn, sæler og nogle af hvalerne.
  • Fremtidens varme klima vil sandsynligvis også forbedre mulighederne for at dyrke landbrug i Grønland.
  • Et varmere klima med mindre is vil også gøre det lettere at søge efter forekomster af råstoffer i havet og at udvinde dem på land. Til gengæld vil bygninger, konstruktioner og rørledninger, der er bygget på permafrost, være i fare.

Klimaændringerne kan ikke undgå at påvirke den traditionelle grønlandske kultur. Moderne udstyr og både er efterhånden hver mands eje, og den traditionelle fangerkultur er hastigt på vej til at forsvinde. Stadig færre fangere benytter hundespand, og kun få benytter kajak til fangst. Kortere perioder med islæg og mindre stabil is vil forstærke denne udvikling. Dertil kommer at vigtige fangstdyr som isbjørn og ringsæl sandsynligvis vil gå ned i antal. Den traditionelle viden om fangst, bygning af kajakker og håndtering af hundeslæder kan hurtigt gå tabt.

 

Havisen svinder ind

Siden man begyndte at måle havisens udbredelse i 1979 er den skrumpet med ca. 10% om vinteren og 30% om sommeren. Isen er samtidig blevet tyndere

Den nyeste forskning ombord på Galathea 3-ekspiditionen viser, at havis er med til at sende store mængder CO2 ned mod havbunden, hvor det lagres i størrelsesordnen 0,2 – 0,5 mia. tons CO2 om året. Når isen smelter frigives CO2 igen til atmosfæren, hvor det vil accelerere opvarmningen af kloden. Det er en faktor, der ikke er taget højde for i de nuværende klimamodeller, der anvendes til at forudsige fremtidens klimaforandringer.

 

Film: Nasa Climate Change

 

 Klimaforandringer kan svække Golfstrømmen

Oekolariet _stopper -golfstroemmen -stor

I den aktuelle klimadebat bliver det ofte nævnt, hvilke frygtelige konsekvenser det kan få, hvis den Grønlandske Indlandsis smelter. Havet vil stige 7 m og store mængder, fersk smeltevand kan svække havstrømmene, herunder Golfstrømmen, der skaber vores lune klima i Nordeuropa.


  • Golfstrømmen er en del af de store havstrømme, der transporterer varmt, salt overfladevand fra troperne mod nordlige breddegrader.
  • Når vandet afkøles i Nordatlanten stiger massefylden, og det synker til bunds. Denne proces kaldes ”dybvandspumpen”, og får også det kolde vand til at strømme tilbage mod ækvator.
  • Når isen smelter løber ferskvand ud i havet og fortynder det varme, salte vand fra Golfstrømmen, så det ikke synker så hurtigt. Dette svækker dybhavspumpen og dermed havstrømmene – herunder Golfstrømmen.

Faktum er, at ingen kan udtale sig med 100 % sikkerhed om, hvorvidt Indlandsisen er ved at smelte, men med de nuværende data, er det overvejende sandsynligt, at Indlandsisen udtyndes. Tilbagegangen ses mest tydeligt på udløbsgletsjerne langs kysten og som en generel udtynding i de lavereliggende dele.

Iskerner

Danmark er verdens førende, når det gælder forskning i iskerner fra Grønland. Informationer fra iskernerne bruges til at forske i klimaforandringer. Ved at studerer fortidens klima før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser, kan forskerne blive kloge på, hvad der er naturlige variationer, og hvordan menneskets udledninger påvirker klimaet.

North Greenland Icecore Projekt (NGRIP)
I perioden 1996 – 2004 borede danske forskere fra Niels Bohr Instituttet i samarbejde med internationale kolleger en i alt 3090 m lang iskerne op af Grønlands Indlandsis. Forskerne analyserer stadigvæk de klima-data, isen gemmer.

Danmark er verdens førende, når det gælder forskning i iskerner fra Grønland. Iskernerne bores op af den mere end tre kilometer tykke indlandsis, der kan dateres helt tilbage til sidste mellemistid, Eem-tiden for ca. 115.000 år siden. Hvert eneste årlag kan fortælle om vejret dét år, da sneen faldt. Ved at studere støv, askepartikler, kemiske urenheder, gasindhold i luftbobler, måle størrelsen på iskrystallerne og meget mere, kan man få ufatteligt mange detaljer om klimaet. Isen er et fantastisk arkiv over fortidens klima. 

Fortidens klimaændringer kan hjælpe med til at forudsige fremtidens klimaændringer:

  • Hvordan var sammenhængen mellem klimaet og drivhuseffekten uden menneskeskabt indflydelse?
  • Hvilke mekanismer var på spil i slutningen af sidste istid, hvor temperaturen i det nordatlantiske område steg 7 grader på et halvt århundrede?
  • Hvor længe varede forrige varmeperiode, og hvordan kunne man forestille sig, at den nuværende varmeperiode vil slutte?
  • Kan naturlige klimavariationer forudsiges eller sker de tilfældigt?
  • Kan menneskeskabte klimaændringer forudsiges?
  • Hvordan påvirker drivhusgasser klimaet?

 

Oekolariet _det -fortaeller -iskernerne -stor

Klodens klima har altid varieret
Detaljerede temperaturmålinger er blevet udført siden midten af 1800-tallet. Informationer fra før den tid, har forskerne bl.a. fået fra iskerner. Indenfor de sidste 2 mio. år har der været 15 istider af omkring 100.000 års varighed og varmeperioder af omkring 10.000 års varighed. På Grønland dækker iskernerne de sidste ca. 123.000 år og på Antarktis har forskerne boret iskerner op, der går mellem 650 – 700.000 år tilbage i tiden. Vil man konstruere klimaet længere tilbage, sker det typisk vha. havsediment-kerner

Får vi en ny istid?
Vores nuværende mellemistid har varet mellem ca. 11.600 – 11.700 år, og det er længe i forhold til tidligere mellemistider. Den sidste mellemistid for ca. 115.000 år siden kaldes Eem perioden, og den er interessant at sammenligne med vores nuværende, og her kan iskernerne bidrage med vigtige oplysninger.

Istider og mellemistider
Jordens klima svinger mellem kulde- og varmeperioder: istider og mellemistider. Ved at analysere iskernerne har man opdaget, at under den seneste istid, der sluttede for ca. 11.700 år siden, kunne temperaturen indenfor få årtier svinge med op til 20 grader. I mellemistids-perioderne er temperaturerne derimod mere stabile. Vi befinder os i dag i en mellemistid.

Hvorfor så mange istider og mellemistider?
Klodens klima er komplekst og styres af forskellige mekanismer, som forskerne endnu ikke har fuld forståelse af i dag. Én udbredt teori, ”Milankovitch-teorien”, forklarer de store klimavariationer mellem istider og mellemistider som følge af variationer i jordens bane om solen og variationer i jordaksens hældning i forhold til solen. Men mange andre faktorer spiller også ind.

 

  • Vi får ikke en ny istid før om ca. 4 – 5.000 år.
  • Vi kan forvente store havstigninger over de næste årtusinder – ligesom tilfældet var i sidste mellemistid.
  • På kortere sigt kan vi forvente en stigning i den globale middeltemperatur som følge af menneskets udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

FAKTA

Arktis er et område på ca 25 millioner km2, der ligger omkring Nordpolen. Omkring 2/3 er hav og består hovedsageligt af Polarhavet eller Ishavet, men Arktis omfatter også 8 mio. km2 landområder i bl.a. Rusland, Canada, Alaska, Island og Grønland. 

Om vinteren er ca. 14 mio. km2 af Polarhavet dækket af is, men det svinder ind til omkring 6 mio. km2,  om sommeren. Dvs. at isen dækken et område på 140-340 gange Danmarks areal.

Isen følger de kraftigste strømme og tager til i tykkelse under sin fremfærd. Isens rejse fra den ene ende af polarbassinet til den anden tager op til seks år, og havisen kan nå op på en tykkelse på mere end 3 m.

Siden man begyndte at måle havisens udbredelse i 1979 er den i gennemsnit skrumpet med ca. 3% hvert 10. år

Forskerne revurderer
Siden FN’s Klimapanels 4. hovedrapport udkom i 2007, er udviklingen accelereret. Klimapanelet erkender nu, at havstigningen kan blive meget højere end de forudsagte 0,59 cm i vort århundrede pga. nye ”dynamiske processer”. Ligeledes forudsagde Klimapanelet i 2007, at Arktis kunne være helt uden sommer-is i år 2030. Nye observationer tyder i dag på, at det kan blive en realitet allerede om 5 – 10 år!

Sandsynlige konsekvenser

  • Elvene vokser
  • Vegetationen ændrer sig
  • Vådområder ændrer sig
  • Mange planter og dyr kan leve længere nordpå end nu
  • Havfugle og havpattedyr, som er afhængige af havis, vil være truede
  • Arter som er tilpasset det ekstreme arktiske klima, vil være truede

KILDER

DMU

Fremtidige klimaændringer i Grønland frem mod år 2100

  • Den gennemsnitlige temperatur i Sydgrønland vil stige ca. 2°C.
  • I Nordgrønland vil den gennemsnitlige temperatur stige 6 – 10°C om vinteren, men kun lidt om sommeren.
  • I det meste af Grønland vil der falde 10 – 50 % mere nedbør. I Sydgrønland vil der dog næppe komme mere nedbør, mens nedbøren om vinteren vil stige drastisk i Nordgrønland.


Der vil være både positive og negative konsekvenser af klimaforandringerne i Grønland.

KILDER

DMU


til top