Hvad styrer klimaet

Del siden:

Indhold

  • Vejr og klima
  • Naturlig flytning af den energi vi modtager fra solen
  • Den naturlige drivhuseffekt
  • Naturlige variationer i jordens klima

 

Vejr og klima

Vejret er de aktuelle og skiftende forhold vi oplever dagligt. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en periode. Hvis der sker en vedvarende ændring i vejret, er der tale om en klimaændring.

Klimaet for et område er en beskrivelse af, hvordan vejret typisk er i det område, altså hvor meget det regner, hvad temperaturen er, hvor meget det blæser, osv. Når klimaet skal beskrives, ser man på, hvordan vejret har været gennem en periode på minimum 30 år.

Hvis det har været en meget varm eller måske en meget regnfuld sommer, betyder det således ikke nødvendigvis, at klimaet har ændret sig. For at afgøre det, er man nødt til at se på udviklingen over en længere periode.

Naturlig flytning af den energi vi modtager fra solen

Vinde og vandstrømme sender varme fra troperne mod polerne og medvirker derfor til at udligne at solen tilfører meget mere energi til jorden omkring ækvator end til mere nordlige og sydlige dele af kloden. Golfstrømmen sender fx meget store varmemængder fra Caribien op mod det nordlige Europa, herunder Danmark.

Vinde

Der er varmere ved ækvator, fordi solens stråler altid rammer mere lige ind der, end på højere breddegrader. Det giver et varmeoverskud ved ækvator og et varmeunderskud andre steder. Vindene opstår som følge af den opvarmning og afkøling, og er med til at transportere varmen fra ækvator mod polerne.

Oekolariet _vinde

Havstrømme

Havstrømmene i de store oceaner transporterer varmen fra ækvator mod nordlige breddegrader. Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm bevirker fx at der er meget varmere i Nordvesteuropa end fx på lignende breddegrader i Nordamerika. Hvis Golfstrømmen forstyrres af smeltevand fra is, og ferskvand fra floder og nedbør, kan den svækkes og i værste fald stoppe.

 

Den naturlige drivhuseffekt

Uden den naturlige drivhuseffekt ville den gennemsnitlige temperatur på jorden være ca. minus 19°C, eller 35°C koldere end i dag. Det er især gasserne vanddamp, CO2 og metan i atmosfæren, der er gode til at holde på varmen, og derfor kaldes de drivhusgasser. Jodens atmosfære virker derfor lidt på samme måde som glasset i et drivhus: solens stråler trænger let gennem atmosfæren, men jordoverfladens infrarøde varmestråling har sværere ved at slippe ud igen. 

Oekolariet _drivhuseffekten -drivhuseffekten

 

Naturlige variationer i jordens klima

Klimaet er bestemt ef en lang række fohold, hvoraf nogle helt naturligt ændre sig over tid, fx solens aktivitet eller jordens bane om solen. Gennem jordens historie har det derfor nogen gange været væsentlig varmere end det er i dag og andre gange væsentlig koldere. Disse ændringer forløber over meget lang tid, typisk tusinder af år

Store vulkanudbrud har påvirket temperaturen på jorden, men virkningerne varer som regel kun nogle få år indtil asken fra vulkan er vasket ud af atmosfæren igen. På samme måde vil de nedbør- og temperaturændringer, der sker som følge af det fænomen der kaldes El Niño kun være der et enkelt eller nogle få år.

Klimaændringer påvirker sjældent alle dele af jorden på samme måde og det kan derfor godt på samme tid blive fx koldere og mere vådt i Europa mens det bliver varmere og tørrer i Afrika.

 

Solen

Jordens klimasystem får sin energi fra solen i form af strålingsenergi (synligt lys og UV-lys) samt solvinde (udsendelse af ioniseret gas) og solpletter (solens magnetiske aktivitet).

Oekolariet _solen

 

Jordens kredsløb

Jordens bane omkring solen og jordaksens hældning bestemmer, hvor meget af solens energi vi modtager, og hvordan den fordeles. Begge dele gennemløber nogle cycliske forløb og har medvirket til skiftet mellemfx  istider og mellemistider.

Oekolariet _jordens -kredsloeb

Jordens bane omkring solen

 

Vulkanudbrud

Vulkanudbrud fører til afkøling af klimaet ved jordoverfladen og opvarmning i den øverste del af atmosfæren i 2 - 3 år efter et større udbrud. Det er aske og gasser fra udbruddet, der påvirker varmebalancen i atmosfæren. (Det store vulkanudbrud Krakatoas i 1883 i Ostindien sendte så meget aske op i stratosfæren af temperaturen på jorden faldt i nogle år).

Oekolariet _vulkan

 

El Niño

Er et fænomen, der opstår med års mellemrum, som en opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehavet. Det påvirker stormarktivitet, nedbørsforhold og udbredelsen af tørke de år, det finder sted.

Oekolariet _el -nino

 

Menneskeskabte ændringer i klimaet

Som noget nyt i jordens historie, er menneskets aktiviteter begyndt at påvirke klimaet.

  • Den væsentligste påvirkning er udledningen af store mængder drivhusgasser: fx kuldioxid, lattergas og metan.
  • Ændringer i landoverfladen og økosystemer som følge af skovfældning, landbrug eller bebyggelse.
  • Afbrænding af stoffer, der udsender partikler, der virker afkølende på klimaet.
  • Vi bliver hele tiden flere mennesker, der forbruger mere energi og flere ressourcer.

Oekolariet _mennesket

 

Drivhusgasserne opvarmer jordens overflade, og siden år 1800 er mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren steget ca.45%.

Vanddamp er den vigtigste drivhusgas og står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. Uden den ville jorden være kold og ubehagelig at bo på.

Menneskelige aktiviteter såsom afbrænding af fossile brændstoffer, opdyrkning af jorden, husdyrhold, anlæggelse af lossepladser, produktion af diverse elektronik og meget andet bidrager til den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekt, der forstærker opvarmningen af jorden. Når temperaturen stiger, kan atmosfæren også indeholde mere vanddamp, som igen forstærker effekten af opvarmningen.

 Co2knap

Kuldioxid (CO2) udledes især ved afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Alt organisk materiale indeholder kulstof, som bliver til CO2 ved afbrænding. Stenkul er fx rester af begravede skove, mens olie er omdannede planter, der har levet i oceanerne. CO2-indholdet i atmosfæren er steget med ca. 45% siden 1800. I de industrialiserede lande udgør CO2 mere end 80 % af udslippet af drivhusgasser. CO2 kan forblive i atmosfæren i 50 – 200 år.

 Methanknap Metan (CH4) dannes af bakterier, der lever af organisk materiale, hvor der er mangel på ilt. Menneskepåvirkede kilder til udledning er fx husdyrhold, da køernes prutter, ånde og gødning indeholder metan, oversvømmede rismarker og lossepladser, hvor organisk materiale også nedbrydes uden meget ilt. I de industrialiserede lande udgør metan ca. 15 % af drivhusgassernes virkning i atmosfæren. Metan kan forblive i atmosfæren 10 – 15 år, men kan tilbageholde varmen 23 gange så effektivt som CO2.
 Lattergas Lattergas (N2O) frigøres naturligt fra havene, regnskovene og jordbakterier. Menneskepåvirkede kilder til udledninger er fx kvælstofbaseret gødning og mange andre industrielle processer, hvori kvælstof indgår. Lattergas-indholdet i atmosfæren er steget 16 % siden 1750. I de industrialiserede lande udgør lattergas ca. 6 % af drivhusgassernes virkning i atmosfæren. Lattergas kan forblive i atmosfæren ca. 100 år og tilbageholder varmen 310 gange så effektivt som CO2.
 CFC De flour-holdige drivhusgasser (CFC-gasser) dækker over en række industrielt fremstillede gasser, der udelukkende stammer fra menneskeskabte kilder. De anvendes fx til fremstilling af køleanlæg og køleskabe, elektronik med mere. De såkaldte CFC-gasser er med til at nedbryde ozon-laget og blev derfor udfaset fra slutningen af 1980’erne. Andre effektive drivhusgasser har dog erstattet dem. I de industrialiserede lande udgør flour-holdige gasser ca. 1,5 % af drivhusgassernes virkning i atmo

Se film om drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU


til top