Menneskeskabte klimaforandringer

Del siden:

Det har store konsekvenser for vores liv, når vi mennesker ændrer klimaet ved at udlede flere og flere drivhusgasser til atmosfæren

Indhold

  • Menneskeskabte klimaændringer
  • Drivhuseffekten
  • Konsekvenserne af klimaforandringerne
  • Klimaforandringer i Danmark
  • Globale klimaforandringer
  • Klimamodellernes begræsninger

 

Menneskeskabte klimaændringer

Klimadebatten går ikke længere på, om klimaforandringerne er menneskeskabte eller blot skyldes naturlige variationer i klodens energibalance. Nu er der i stedet fokus på, hvordan vi kan tilpasse os de klimaændringer, vi allerede har sat i gang, og om hvordan vi begrænser fremtidige klimaforandringer.

Vendepunktet kom med udgivelsen af FN’s Klimapanels 4.hovedrapport i februar 2007, hvor det blev slået fast, at klimaforandringerne sker som følge af menneskets udledning af drivhusgasser som CO2, methan (CH4) og lattergas ()

Det er vores udledning af drivhusgasser, der i takt med industrialiseringen og udviklingen af vores samfund især i den vestlige verden, er blevet så stor, at det har rykket ved den naturlige drivhuseffekt. Konsekvensen er, at den samlede opvarmning af atmosfæren fra 1850 og frem til i dag har været på knap 1 grad.

Ifølge forskerne skal vi sørge for, at temperaturen ikke stiger mere en max 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen. En stigning på over 2 grader kan få uoverskuelige konsekvenser og sætte gang i en udvikling, vi ikke kan bremse. Heldigvis blev det vedtaget på det internationale klimatopmøde i Paris i 2015, at man på globalt plan skal arbejde for, at temperaturen ikke stiger mere end max. 2 grader og helst kun 1,5 grader.

Skal stigningen i temperaturen holdes på max 2 grader kræver det, at udledningen af drivhusgasser er reduceret med 40 – 70 % i 2050 og i slutningen af århundredet være begrænset til eller under nul.

Ifølge forskerne kræver det, at ALLE virkemidler tages i brug både vedvarende energi, atomkraft, naturgas og lagring af CO2 fra atmosfæren som de vigtigste. 

Siden år 1800 er mængden af CO2 i atmosfæren steget ca. 45% (fra 280 til 405 ppm), hovedsageligt pga af afbrænding af fossile brændstoffer, men også afbrænding af skove har bidraget til COstigningen.

Udledning af methan sker fra lossepladser, rismarker og drøvtyggeres tarmsystem og der slipper lattergas ud i atmosfæren fra fx kunstgødning og en række industrielt fremstillede CFC-forbindelser. Disse stoffer udledes i meget mindre mængde end CO2, men er begge stærkere drivhusgasser end CO2. og de har derfor en effekt der svarer til at der var ca 100 ppm ekstra CO2 i atmosfæren (såkaldte ”CO2-ækvivalenter”).

Selvom vi stoppede udledning af alle drivhusgasser, vil klimaændringerne stadigvæk fortsætte mange år endnu, fordi klimaet ikke har nået at stabilisere sig på det forhøjede niveau af drivhusgasser. 

 

Menneskeskabte ændringer i klimaet

Som noget nyt i jordens historie, er menneskets aktiviteter begyndt at påvirke klimaet.

  • Den væsentligste påvirkning er udledningen af store mængder drivhusgasser: fx kuldioxid, lattergas og metan.
  • Ændringer i landoverfladen og økosystemer som følge af skovfældning, landbrug eller bebyggelse.
  • Afbrænding af stoffer, der udsender partikler, der virker afkølende på klimaet.
  • Vi bliver hele tiden flere mennesker, der forbruger mere energi og flere ressourcer.

Oekolariet _mennesket

 

Drivhusgasserne opvarmer jordens overflade, og siden år 1800 er mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren steget ca.45%.

Vanddamp er den vigtigste drivhusgas og står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. Uden den ville jorden være kold og ubehagelig at bo på.

Menneskelige aktiviteter såsom afbrænding af fossile brændstoffer, opdyrkning af jorden, husdyrhold, anlæggelse af lossepladser, produktion af diverse elektronik og meget andet bidrager til den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekt, der forstærker opvarmningen af jorden. Når temperaturen stiger, kan atmosfæren også indeholde mere vanddamp, som igen forstærker effekten af opvarmningen.

 Co2knap

Kuldioxid (CO2) udledes især ved afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Alt organisk materiale indeholder kulstof, som bliver til CO2 ved afbrænding. Stenkul er fx rester af begravede skove, mens olie er omdannede planter, der har levet i oceanerne. CO2-indholdet i atmosfæren er steget med ca. 45% siden 1800. I de industrialiserede lande udgør CO2 mere end 80 % af udslippet af drivhusgasser. CO2 kan forblive i atmosfæren i 50 – 200 år.

 Methanknap Metan (CH4) dannes af bakterier, der lever af organisk materiale, hvor der er mangel på ilt. Menneskepåvirkede kilder til udledning er fx husdyrhold, da køernes prutter, ånde og gødning indeholder metan, oversvømmede rismarker og lossepladser, hvor organisk materiale også nedbrydes uden meget ilt. I de industrialiserede lande udgør metan ca. 15 % af drivhusgassernes virkning i atmosfæren. Metan kan forblive i atmosfæren 10 – 15 år, men kan tilbageholde varmen 23 gange så effektivt som CO2.
 Lattergas Lattergas (N2O) frigøres naturligt fra havene, regnskovene og jordbakterier. Menneskepåvirkede kilder til udledninger er fx kvælstofbaseret gødning og mange andre industrielle processer, hvori kvælstof indgår. Lattergas-indholdet i atmosfæren er steget 16 % siden 1750. I de industrialiserede lande udgør lattergas ca. 6 % af drivhusgassernes virkning i atmosfæren. Lattergas kan forblive i atmosfæren ca. 100 år og tilbageholder varmen 310 gange så effektivt som CO2.
 CFC De flour-holdige drivhusgasser (CFC-gasser) dækker over en række industrielt fremstillede gasser, der udelukkende stammer fra menneskeskabte kilder. De anvendes fx til fremstilling af køleanlæg og køleskabe, elektronik med mere. De såkaldte CFC-gasser er med til at nedbryde ozon-laget og blev derfor udfaset fra slutningen af 1980’erne. Andre effektive drivhusgasser har dog erstattet dem. I de industrialiserede lande udgør flour-holdige gasser ca. 1,5 % af drivhusgassernes virkning i atmo

Se film om drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU

Drivhuseffekten

Det er på grund af drivhuseffekten, at vi har et behageligt klima her på Jorden. Drivhusgasserne holder på en del af varmen fra solen, så den ikke stråler ud i rummet.

Drivhusgasserne virker som glasset i et drivhus, der lader solens stråler slippe igennem, men bremser varmen i at slippe væk fra jorden igen.

Alle levende organismer udsender CO2, som påvirker drivhuseffekten. Vanddamp er også en drivhusgas, der holder på varmen. Det afgørende nye er, at vi menneskers adfærd har påvirket den naturlige drivhuseffekt. Vi har udledt så store mængder drivhusgasser til atmosfæren, især CO2, at en større del af den varme, der naturligt ville stråle ud i rummet igen, bliver holdt tilbage på Jorden, og det får temperaturen til at stige.

Eksempler på udledning af drivhusgasser:

  • Når vi bruger energi, der kommer fra afbrænding kul, olie eller gas udsendes CO2 til atmosfæren.
  • Når vi dyrker markerne og avler husdyr, især kvæg og andre drøvtyggere, udsendes metan og lattergas.
  • Når lossepladser med affald får lov at ligge, udsender det lattergas.
  • Når vi producerer forskellige industriprodukter som fx køleanlæg, skumplast og opløsningsmidler udsender vi industrielt fremstillede drivhusgasser, kaldet CFC-gasser.
  • Når vi fælder og brænder store arealer af regnskoven uden at plante nye, frigives der CO2 til atmosfæren.

 

 

På en måde er det heldigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte, for det betyder, at vi mennekser har mulighed for at ændre på udviklingen. Vi kan ændre adfærd, skifte fossile brændsler ud med vedvarende energikilder og udvikle ”grøn teknologi” der vil påvirker omgivelserne mindre. Der er rigtig mange løsninger. Mange er dog bekymret for, om der bliver gjort nok, om det sker hurtigt nok, og om vi i virkeligheden er for sent ude.

 

Oekolariet _hvad -skaber -klimaforandringerne -stor

I 2017 steg CO2 udslippet fra afbrænding af fossile brændstoffer til det højest nogensinde, nemlig til 37 milliarder ton og indholdet af COer nu oppe på ca. 405 ppm

Siden industrialiseringen for 2-300 år siden er mængden af CO2 i atmosfæren steget ca. 45 procent, og i samme periode er den globale temperatur også steget. CO2 indholdet er på ca 405  ppm, og det er det højeste i menneskehedens historie. Stigningen i de seneste århundreder skal sammenlignes med, at de største naturlige udsving i hele perioden fra år 1.000 til år 1.800 kun var på ca. 7 ppm.

Graf CO2 Ppm2 Stor

 

 

Den forøgede drivhuseffekt er menneskeskabt

FAKTA

FN's klimapanel eller IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988, og består af klimaforskere, fra de fleste af verdens lande. Formålet var at skabe det bedst mulige grundlag for at håndtere de politiske beslutninger omkring global opvarmning. 

IPCC bedriver ikke selv forskning men sammenfatter og vurderer, på baggrund af den videnskabelige litteratur, klimaændringer og deres virkning samt mulighederne for at tilpasse sig til eller modvirke forventede klimaændringer. 

Eksperterne i IPCC er klimaforskere fra de fleste af verdens lande, og rapporterne fra IPCC er kommenteret og godkendt af eksperter udpeget af regeringerne bag IPCC. Det betyder, at vurderingerne fra IPCC står som et stærkt grundlag for politiske beslutninger, fordi der er opbakning til konklusionerne i rapporterne fra både forskere og politikere. Det har fra tid til anden skabt kritik af IPCC, der hævdes at være for forsigtige i deres vurderinger og ikke vise problemernes fulde omfang. I hver ny rapport har konklusionerne dog bevæget sig i retning af større vished for, at der sker en global opvarmning, og større sikkerhed for, at den fortrinsvis er skabt af menneskers udledning af drivhusgasser.

De store vurderingsrapporter er udkommet med fem til seks års mellemrum. Den seneste fra 2014 er den femte.

FAKTA

  • Atmosfærens indhold af drivhusgasser udregnes i milliontedele angivet ved ppm, parts per million.
  • I dag er koncentrationen af CO2 i atmosfæren inklusiv CO2-ækvivalenter 455 ppm.
  • Mængden af CO2 alene er i dag (2018) 405 ppm.
  • Før industrialiseringen omkring 1750 var indholdet af CO2 i atmosfæren 280 ppm.
  • De forudgående 8000 år før industrialiseringen (ca 1850) steg koncentrationen af CO2 i atmosfæren kun med 20 ppm.
  • Koncentrationen af CO2 i atmosfæren overgår ifølge FNs Klimapanel langt det naturlige niveau gennem de seneste 850.000 år.

 

Vidste du at...

...hovedparten af den globale opvarmning sker i havet? Men i det lange løb vil den varmeenergi blive frigivet til atmosfæren. Derfor giver det faktisk ikke et helt korrekt billede af den globale opvarmning, når man kun ser på temperaturen på jordens overflade. Mere end 90 procent af den ekstra energi, der bliver tilført Jorden pga. drivhusgasser i atmosfæren, går ned i havene. De resterende knap 10 procent bruges til at opvarme atmosfæren og landjorden og til at smelte iskapper, gletsjere og havis.

Vidste du også at...

uden den naturlige drivhuseffekt, ville den globale temperatur her på Jorden i gennemsnit være 33 grader koldere, end den er nu?


til top