Menneskeskabte klimaforandringer

Del siden:

Det har store konsekvenser for vores liv, når vi mennesker ændrer klimaet ved at udlede flere og flere drivhusgasser til atmosfæren

Opdateret juli 2019

Indhold

  • Menneskeskabte klimaændringer
  • Drivhuseffekten
  • Konsekvenserne af klimaforandringerne
  • Klimaforandringer i Danmark
  • Globale klimaforandringer
  • Klimamodellernes begræsninger

 

Menneskeskabte klimaændringer

Klimadebatten går ikke længere på, om klimaforandringerne er menneskeskabte eller blot skyldes naturlige variationer i klodens energibalance. Vi ved nu at hovedparten af klimaforandringerne skyldes menneskelige aktiviteter. Fokus er nu istedet på, hvordan vi kan tilpasse os de klimaændringer, vi allerede har sat i gang, og om hvordan vi begrænser fremtidige klimaforandringer.

Vendepunktet kom med udgivelsen af FN’s Klimapanels 4. hovedrapport i februar 2007, hvor det blev slået fast, at hovedparten af klimaforandringerne sker som følge af menneskets udledning af drivhusgasser som CO2, methan (CH4) og lattergas (N2O).

For første gang i jordens historie har mennesket været i stand til at rykke ved de komplicerede forhold der styrer den naturlige drivhuseffekt. Konsekvensen er, at den samlede opvarmning af atmosfæren fra 1850 og frem til i dag har været på omkring 0,9 grad. Der er dog store regionale forskelle og generelt er temperaturstigningerne størst i de arktisk egne og mindst over havet. I Danmark er temperaturen steget med ca. 1,5 grad siden 1870'erne og de størset ændringer er sket inden for de sidste 30 år.

Ifølge forskerne bør vi indføre tiltag, der kan sikre, at temperaturen ikke stiger mere en max 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen. Stiger temperaturen mere end 2 grader er der risiko for at vi sætter gang i en udvikling, vi ikke kan bremse, hvilket kan få uoverskuelige konsekvenser for både den måde vi mennekser lever på i dag og for alt andet liv på jorden. På den baggrund vedtog man på det internationale klimatopmøde i Paris i 2015, at man på globalt plan skal arbejde for, at temperaturen ikke stiger mere end max. 2 grader og helst kun 1,5 grader.

Skal stigningen i temperaturen holdes på max 1,5 grader kræver det, at udledningen af drivhusgasser reduceres væsentlig inden for de næmeste 10-20 år. Fra 2015 til i dag (2019) er udledningen imidlertid steget, og de fleste forsker mener nu, at det bliver uhyre svært at nå målet. For at begrænse stigningen mest muligt, er det nødvendigt at ALLE virkemidler tages i brug. Det gælder både vedvarende energi, atomkraft, naturgas og lagring af CO2 fra atmosfæren som de vigtigste. 

Siden år 1800 er mængden af CO2 i atmosfæren steget ca. 50% (fra 280 til 415 ppm), hovedsageligt pga af afbrænding af fossile brændstoffer, men også afbrænding af skove har bidraget til COstigningen.

Der er andre drivhusgasser end CO2, fx methan og lattergas. De udledes i mindre mængder, men de er stærkere drivhusgasser end CO2. og de har derfor en effekt der svarer til, at der var ca 100 ppm ekstra CO2 i atmosfæren (såkaldte ”CO2-ækvivalenter”). 

Selvom vi stoppede udledning af alle drivhusgasser, vil klimaændringerne stadigvæk fortsætte mange år endnu, fordi klimaet ikke har nået at stabilisere sig på det forhøjede niveau af drivhusgasser. 

Læs mere om Danmarks klima: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klimaet-frem-til-i-dag/temperaturen-i-danmark/

Menneskeskabte ændringer i klimaet

Som noget nyt i jordens historie, er menneskets aktiviteter begyndt at påvirke klimaet

  • Den væsentligste påvirkning kommer fra udledningen af store mængder CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer, som kul olie og gas
  • Ændringer i hvordan vi bruger jorden, fx som følge af skovfældning og landbrug, frigiver kulstof, der er tidligere var bundet i jorden og i træerne.
  • Den mere intensive brug af jorden og brug af kunstgødning har øget udslippet af den meget kraftige drivhusgas, lattergas.
  • Det øgede forbrug af oksekød har medført et øget udslip af drivhusgassen metan fra køernes maver (bøver og prutter).
  • Efter 2. Verdenskrig betød udledningen af forurenende partikler, at solens lys blev reflekteret tilbage til rummet, med det resultat at klimaet faktisk blev køligere, selv om der blev udledt store mængder CO2. Efter at der blev sat filtre på skorstenen fald forureningen med svov og sodpartikler og mere sollys slap ned gennem atmosfæren, med temperaturstigninger til følge.
  • Siden år 1800 er mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren steget fra 280 ppm til ca 415 ppm (juni 2019), altså omkring 50%.

 

Oekolariet _mennesket

 

Menneskelige aktiviteter såsom afbrænding af fossile brændstoffer, opdyrkning af jorden, husdyrhold, anlæggelse af lossepladser, produktion af diverse elektronik og meget andet bidrager til den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekt, der forstærker opvarmningen af jorden. Når temperaturen stiger, kan atmosfæren også indeholde mere vanddamp, som igen forstærker effekten af opvarmningen.

 Co2knap

Alle fossile brændstoffer indeholder kulstof, som på et tidspunkt er blevet hentet ud af atmosfæren vha den proces, der hedder fotosyntese. Stenkul er fx rester af skove, der er eksisterede for mange mio. år siden, mens olie og gas er rester af ofte havdyr, alger og planter, der er sunket til bunds i oceanerne for mange mio. år siden. CO2 kan forblive i atmosfæren i 50 – 200 år, så selv om vi stoppede med at udlede mere CO2 ville det, der allerede er udledt, blive der mange år endnu. Den stigning i kuldioxid (CO2) der er sket i de sidste år, skyldes især afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas og udslippet bidrager med 65% af den samlede stigning i drivhuseffekten. Omdannelsen af naturområder til landbrug og fældning af skove medfører også udledning af CO2 og bidrager med omkring 11% af den samlede stigning i drivhuseffekten.

CO2-indholdet i atmosfæren er steget med ca. 50% siden 1800 og er i dag på omkring 415 ppm (juli 2019)

 Methanknap

Metan (CH4) dannes af bakterier, der lever på steder, hvor der er meget lidt eller ingen ilt. Der er fx tilfældet i køernes maver, på oversvømmede rismarker, og i lossepladser. Alle disse steder omdanner bakterier organisk materiale til metan. Når vi mennesker efterspørger mere oksekød og ris og producere end masse affald, betyder det, at der dannes mere metan. Metan slipper også ud i atmosfæren i forbindelse med udvinding og bearbejdning af fossile brændstoffer. Naturgas består hovedsagelig af metan.

Metanudslip bidrager med ca. 15 % af den samlede stigning i drivhuseffekten. Metan kan forblive i atmosfæren 10 – 15 år, men tilbageholder varmen ca. 25 gange mere effektivt end CO2.

Metan indholdet i atmosfæren er steget fra ca. 0,5 ppm til ca 1,8 ppm siden år 1800, altså mere end en tredobling.

 Lattergas

Lattergas (N2O) er en naturlig del af atmosfæren, men forskellige menneskelige aktiviteter har øget N2O koncentrationen. Der sker fx en øget frigivelse fra jorden, når der gødes med store mængder gødning på landbrugsjord. Der sker også en frigivelse af N2O ved en række industrielle processer, hvori kvælstof indgår.

Lattergas-indholdet i atmosfæren er steget med ca. 22 % siden 1750. Stigningen i lattergasmængden i atmosfæren bidrager med ca. 6 % af stigningen i drivhuseffekten. Lattergas kan forblive i atmosfæren ca. 100 år og tilbageholder varmen ca. 300 gange så effektivt som CO2.

 CFC De flour-holdige drivhusgasser (CFC-gasser) dækker over en række industrielt fremstillede gasser, der udelukkende stammer fra menneskeskabte kilder. De anvendes fx i køleanlæg og køleskabe, elektronik med mere. De såkaldte CFC-gasser er med til at nedbryde ozon-laget og blev derfor udfaset fra slutningen af 1980’erne. Andre effektive drivhusgasser har dog erstattet dem. I de industrialiserede lande udgør flour-holdige gasser ca. 1,5 % af drivhusgassernes virkning i atmosfæren

Se film om drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU

Drivhuseffekten

Det er på grund af drivhuseffekten, at vi har et behageligt klima her på Jorden. Drivhusgasserne holder på en del af varmen fra solen, så den ikke stråler ud i rummet.

Drivhusgasserne virker som glasset i et drivhus, der lader solens stråler slippe igennem, men bremser varmen i at slippe væk fra jorden igen.

Vanddamp er den vigtigste drivhusgas og står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. Uden den og de andre drivhusgasser ville jorden være kold og ubehagelig at bo på. Det afgørende nye er, at vi mennesker har påvirket den naturlige drivhuseffekt. Vi har udledt så store mængder drivhusgasser til atmosfæren, især CO2, at en større del af den varme, der naturligt ville stråle ud i rummet igen, bliver holdt tilbage på Jorden, og det får temperaturen til at stige.

 

På en måde er det heldigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte, for det betyder, at vi mennekser har mulighed for at ændre på udviklingen. Vi kan ændre adfærd, skifte fossile brændsler ud med vedvarende energikilder og udvikle ”grøn teknologi” der vil påvirker omgivelserne mindre. Der er rigtig mange løsninger. Mange er dog bekymret for, om der bliver gjort nok, om det sker hurtigt nok, og om vi i virkeligheden er for sent ude.

 

Oekolariet _hvad -skaber -klimaforandringerne -stor

I 2018 var CO2 udslippet fra afbrænding af fossile brændstoffer det højest nogensinde, nemlig til 37 milliarder ton og indholdet af COer her i 2019 nu oppe på ca. 415 ppm

Siden industrialiseringen for 2-300 år siden er mængden af CO2 i atmosfæren steget ca. 50 procent, og i samme periode er den globale temperatur steget med ca 0,9 grader. CO2 indholdet er på ca 415  ppm, og det er det højeste i menneskehedens historie. Stigningen i de seneste århundreder skal sammenlignes med, at de største naturlige udsving i hele perioden fra år 1.000 til år 1.800 kun var på ca. 7 ppm.

 

Grafppm2 Stor

 

Læse mere: https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions

 https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/weekly.html

Den forøgede drivhuseffekt er menneskeskabt

FAKTA

FN's klimapanel eller IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988, og består af klimaforskere, fra de fleste af verdens lande. Formålet var at skabe det bedst mulige grundlag for at håndtere de politiske beslutninger omkring global opvarmning. 

IPCC bedriver ikke selv forskning men sammenfatter og vurderer på baggrund af den videnskabelige litteratur, klimaændringer og deres virkning samt mulighederne for at tilpasse sig til eller modvirke forventede klimaændringer. 

Eksperterne i IPCC er klimaforskere fra de fleste af verdens lande, og rapporterne fra IPCC er kommenteret og godkendt af eksperter udpeget af regeringerne bag IPCC. Det betyder, at vurderingerne fra IPCC står som et stærkt grundlag for politiske beslutninger, fordi der er opbakning til konklusionerne i rapporterne fra både forskere og politikere. Det har fra tid til anden skabt kritik af IPCC, der hævdes at være for forsigtige i deres vurderinger og ikke vise problemernes fulde omfang. I hver ny rapport har konklusionerne dog bevæget sig i retning af større vished for, at der sker en global opvarmning, og større sikkerhed for, at den fortrinsvis er skabt af menneskers udledning af drivhusgasser.

De store vurderingsrapporter er udkommet med fem til seks års mellemrum. I hver runde udkommer der flere delrapporter. Man er frem til 2022 i gang med udarbejdelse af den 6. runde af vurderingen af klimaudviklingen 

Læs mere om rapporterne fra IPCC: https://www.ipcc.ch/reports/

FAKTA

  • Atmosfærens indhold af drivhusgasser udregnes i milliontedele angivet ved ppm, parts per million.
  • I dag (2019) er koncentrationen af CO2 i atmosfæren inklusiv CO2-ækvivalenter ca. 465 ppm.
  • Mængden af CO2 alene er i dag (2019) 415 ppm.
  • Før industrialiseringen omkring 1750 var indholdet af CO2 i atmosfæren 280 ppm.
  • De forudgående 8000 år før industrialiseringen (ca 1850) steg koncentrationen af CO2 i atmosfæren kun med 20 ppm.
  • Koncentrationen af CO2 i atmosfæren overgår ifølge FNs Klimapanel langt det naturlige niveau gennem de seneste 850.000 år.

 

LINKS

Vidste du at...

...hovedparten af den ekstra energi der tilføres jorden pga den globale opvarmning lagres i havet? Men i det lange løb vil den varmeenergi blive frigivet til atmosfæren. Derfor giver det faktisk ikke et helt korrekt billede af den globale opvarmning, når man kun ser på temperaturen på jordens overflade. Mere end 90 procent af den ekstra energi, der bliver tilført Jorden pga. drivhusgasser i atmosfæren, går ned i havene. De resterende knap 10 procent bruges til at opvarme atmosfæren og landjorden og til at smelte iskapper, gletsjere og havis.

Vidste du også at...

uden den naturlige drivhuseffekt, ville den globale temperatur her på Jorden i gennemsnit være 33 grader koldere, end den er nu?


til top