Del siden:

Klimatilpasning i DK

Indhold

  • Klimatilpasningsplan
  • Kystforvaltning
  • Byggeri og anlæg
  • Vandforsyning
  • Energiforsyning
  • Landbrug
  • Skovbrug
  • Fiskeri
  • Fysisk planlægning

 

Klimatilpasningsplan

Selvom det lykkes os at reducere CO2-udslippet, så temperaturen ikke stiger mere end max 2 grader, så vil der alligevel komme betydelige klimaændringer i de kommende år. Derfor er der lavet en national tilpasningsstrategi, der skal imødegå klimaforandringerne ud fra filosofien, at det er bedre at vedligeholde, udbedre og planlægge i tiden, i stedet for at vente til skaden er sket.

Tilpasning til hvad?
Beregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMIs beregninger viser flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme samt ekstreme regnskyl, som forventes at blive ca. 20 % kraftigere end i dag.

Konkret peger DMI's resultater på, at Danmark i fremtiden vil opleve varmere og vådere vejr med flere ekstremer. Det giver bl.a. vand i kælderen, oversvømmelser, nedbrudte diger og overbelastede kloakker, sætningsskader etc.

Klimaændringerne vil forøge presset på de danske kyster med stigende erosions- og oversvømmelsesrisiko til følge.

Hus Paa Strand

Kyster

Mulighederne for løbende klimatilpasning i kystområdet er generelt gode. Overordnet set er det den enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelse eller erosion. Derfor er der ingen love eller regulativer, som fastlægger, om der skal udføres en beskyttelse, og i givet fald til hvilket niveau grundejeren skal beskytte sig.

Byggeri og anlæg

Bygninger og transportanlæg skal bygges og vedligeholdes, så de kan modstå mere ekstremt vejr. Det kan være kraftigere nedbør, voldsommere storme og længere hedebølger. Kraftigere storme betyder, at bygninger og transportanlæg skal sikres bedre mod stormskader.

Et mildere klima nedsætter byggematerialers holdbarhed og påvirker indeklimaet. Varmere somre giver et øget behov for køling.

Omloebsaaen
Skitse over planlagt pumpe- og sluseanlæg ved Omløbsåen i Vejle. 

Højere grundvandsstand, højere vandstande i åer og større risiko for stormfloder ved kysterne gør det relevant at sikre bygninger mod indsivning af vand og oversvømmelse. Det kan f.eks. være relevant at kunne lede mere vand væk fra bygningen eller anlægget.

Ændringer i vandets kredsløb har stor indflydelse på alle dele af vores omgivelser. De væsentligste direkte ændringer er flere oversvømmelser og flere tørre somre.

 

Vandforsyning

Vand i kælderen
Hvad kan man gøre som borger?

  • Undgå at opbevare værdifulde ting i kælderen.
  • Etablering af højvandslukke ved afløb i kælderen.
  • Etablering af pumpestation mellem husets kloak og den offentlige kloak.
  • Husk at alle kloakarbejder skal udføres af autoriseret personale.


Oversvømmelser med spildevand
Hvad kan man gøre som borger?

  • Man kan via Spildevandsplanen og højdekurver vurdere risikoen for oversvømmelse af sin egen bolig. Lave områder med lille terrænhældning har høj risiko, højtliggende områder med høj terrænhældning har lav risiko.
  • Hvis boligen ligger i et område med høj risiko for oversvømmelse, kan man i nogle tilfælde sikre sig ved at lave små tiltag såsom at lave en lille forhøjning, hæve kantstenen eller tætne døråbninger og vinduer. Hvis man skal bygge huset om, kan man overveje større indgreb såsom at hæve sokkelkoten.

MoelleaaenHøj vandstand i Mølleåen i Vejle


Spildevand i vandmiljøet 
Hvad kan man gøre som borger?

  • Benyt dit regnvand som en ressource, f.eks. til havevanding og bilvask.
  • Etablere nedsivning eller anden lokal håndtering af regnvandet, herunder forsinkelse, inden det ledes til offentlig kloak.
  • Undgå flise- eller asfaltbelægninger i egne haver.
  • Benyt køreflisebelægninger der tillader regn at sive ned.

 

Energiforsyning

Energisektoren er relativt ufølsom overfor de klimaforandringer, som forventes inden for de nærmeste 20-30 år. Men sektoren vil dog blive påvirket på følgende områder:

Øget nedbør og højere vandstand
Større risiko for oversvømmelser betyder også en større risiko for nedbrud i den lokale elforsyning på grund af vand i elinstallationer i f.eks. kældre.

Kortslutning i Con Edison Power Plant i New York under stormen "Sandy" i 2012. Video: ABC NEWS

Mildere vintre
Højere temperaturer vil reducere varmebehovet om vinteren. Kapaciteten må derfor løbende tilpasses.

Varmere somre
Varmere somre kan øge behovet for køling. Det gør det relevant at forbedre mulighederne for at udnytte fjernvarmesystemets muligheder for at producere fjernkøling.

Mere vind
Øgede vindhastigheder forventes at give svagt stigende elproduktion fra vindmøller. Det kan forbedre investeringerne i vindmøller og føre til en øget udbygning.

Mere ekstremt vejr
Kraftigere storme og orkaner giver ikke problemer i energisektoren. Vindmøllerne "slår fra", når vindstyrken kommer over et bestemt niveau. Og langt om 10 år forventes alle stormfølsomme luftledninger være erstattet af kabler. Ved oversvømmelser er der dog risiko for nedbrud i den lokale elforsyning.

 

Landbrug

For landbruget og fødevareproduktionen betyder klimaforandringerne både muligheder og udfordringer.

Klimaforandringerne giver mulighed for at dyrke nye afgrøder i Danmark og få højere udbytte. Men et mildere klima vil også give bedre betingelser for skadedyr, og invasive arter vil kunne etablere sig.

Et øget behov for pesticider og gødningstilførsel kan øge presset på naturen. Øget nedbør er en udfordring for lavtliggende arealer.

Tilpasningsmulighederne omfatter integreret plantebeskyttelse, omlægning af arealer, nye afgrøder og øget beredskab i forhold til husdyrsygdomme.

 

Skovbrug

De fleste træarter i de danske skove er sårbare overfor temperaturstigninger, tørkeperioder eller storm. De indførte nåletræsarter er de mest udsatte. Blandingsskov og naturnær skovdrift er nogle af tilpasningsmulighederne.

Der skal tænkes langsigtet i skovbruget
Skoven har en lang produktionstid. For nåletræer er den 50 og 80 år og for løvtræer fra 80 til 150 år. Det er derfor nødvendigt allerede nu at tilpasse skoven til fremtidens klima. Ellers kan produktion og rekreative værdier gå tabt.

Både staten og de private skovejere må handle. Fra statslig side er man i gang med at ruste skoven og skovbruget til klimaændringerne. Inden for disse rammer vil den enkelte skovejer selv kunne optimere sin drift.

 

Fiskeri 

Stigende vandtemperatur kan sammen med øget nedbør, ændrede vindmønstre og forsuring af havene ændre betingelserne for fiskeriet i Danmark. Fiskenes udbredelsesområder vil ændre sig og nye arter vil indvandre til de danske farvande.

Nye arter
Torsk og sild trækker mod nord, men tunge, brisling, ansjos, sardin og rødmulle kommer til.

Roed MulleRødmulle

Fiskerierhvervet må omstille sig
Både fiskerne, opdrætterne og myndighederne er berørte af klimaforandringerne og må tilpasse sig de nye forhold.

Fremtidens bæredygtige fiskeri og akvakultur skal kunne håndtere nye arter og nye redskaber.

Tilpasning omfatter omrigning af fartøjer og kontrol af sygdomme i dambrug og skaldyropdræt.

Vi bliver nødt til at forberede os på, at klimaændringerne kan få indflydelse på såvel bestående bygninger og anlæg som på, hvor vi bygger eller kan bygge i fremtiden. Det kan også blive nødvendigt at revidere eksisterende planer.

 

Fysisk planlægning

I den fysiske planlægning er klimaet en ny faktor
Vi bliver nød til at forberede os på, at klimaændringerne kan få indflydelse på såvel bestående bygninger og anlæg som på, hvor vi bygger eller kan bygge i fremtiden. Det kan også blive nødvendigt at revidere eksisterende planer for at tilpasse os fremtiden.

Alle har et ansvar
I regeringens klimatilpasningsstrategi siges det, at vi alle har et ansvar; borgere, erhvervsvirksomheder og myndigheder, for rettidigt og på eget initiativ at reagere på konsekvenserne af klimaforandringerne indenfor glædende lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer.

Sundhed
Klimaændringerne kan påvirke sundheden på forskellige måder. Især ældre og syge samt små børn vil kræve ekstra opmærksomhed fx i planlægningen af sundhedsberedskabet. Læs mere om sundhed og klimatilpasning på www.klimatilpasning.dk

 

 

 


til top