Verden varmer op

Del siden:

Verden varmer op

Indhold

  • Globale klimaforandringer
  • 2 grader er smertegrænsen
  • Klimaforandringer i Danmark
  • Fremtidsbilleder 

Selv om klimaområdet kan virke komplekst og svært at få overblik over, er det et vigtigt område at sætte sig ind i, da det allerede påvirker vores liv nu og vil komme til at gøre det i endnu højere grad i fremtiden.

Ved du noget om, hvordan det hænger sammen, har du lettere ved at følge med i og tage stilling til det, politikerne siger om klima- og energipolitikken.

Klimaforandringerne kommer ikke i en fjern fortid, vi oplever dem allerede nu. I fremtiden vil konsekvenserne blive forstærket, hvis vi ikke for nedbragt og helt standset vores udledning af drivhusgasser.

Globale klimaforandringer

FN’s Klimapanel, der består af tusindvis af forskere, har regnet sig frem til de globale konsekvenser af klimaforandringer:

  • Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget.
  • Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved jordens overflade end noget forudgående årti siden 1850.
  • Fortsætter vi udledningen af drivhusgasser, vil det give mere opvarmning og blivende ændringer i alle dele af klimasystemet. Det øger sandsynligheden for alvorlige, udbredte og uoprettelige konsekvenser for mennesker og økosystemer.
  • Havisen på Nordpolen vil blive mindre året rundt og i september, hvor udbredelsen i forvejen er mindst, kan den være helt væk inden 2050. Opvarmningen i Arktis sker hurtigere end andre steder på Jorden.
  • Havet vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede, meget sandsynligt med højere hastighed end tidligere. Gør vi ikke noget, vil stigningen i slutningen af århundredet nå 0,45-0,82 m i forhold til 1986-2005.
  • Der er øget risiko for, at et stort antal arter både planter og dyr vil uddø på grund af klimaforandringer.
  • Kystområderne vil fortsat være udsatte, når havet stiger, og det vil det fortsætte med de næste mange hundrede år, selv hvis temperaturstigningen stopper.
  • Hvis vi ikke gør noget, vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige og udbredte konsekvenser på globalt plan, som på det tidspunkt ikke står til at ændre.

(Uddrag af hovedbudskaberne fra synteserapporten til FN’s klimapanels (IPCC's) femte hovedrapport, 2014).

Den globale middeltemperatur her på kloden er steget med ca. 0,85 grader siden slutningen af 1800 tallet, og selvom det ikke lyder af meget, påvirker det klimaet. Det er menneskets udledning af drivhusgasser, der siden industrialiseringen i 1800 tallet har fået temperaturen til at stige.

 

2 grader er smertegrænsen

En opvarmning på 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen anses af de fleste forskere og mange politikere som smertegrænsen, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne løber løbsk og bliver ukontrollable.

Man kalder 2 grader for et ”tipping point”. Det betyder, at hvis det overskrides, vil det sandsynligvis sætte selvforstærkende opvarmningsprocesser i gang, der gør, at mennesket ikke kan stoppe den globale opvarmning.

På det internationale klimatopmødet COP 21 i Paris i 2015 blev det vedtaget, at man skal forsøge at holde temperaturstigningen under 2 grader og helst på 1,5 grader.

Graf Global Temperatur Stor

 

 

Klimaforandringer i Danmark

I Danmark mærker vi også klimaforandringerne. Siden 1873 er temperaturen allerede steget 1,6 grader. Det er lidt mere end den gennemsnitlige globale temperaturstigning i samme periode på knapt 1 grad. Samtidig er nedbøren øget med ca. 100 mm (15%).

Den kraftigste opvarmning har fundet sted de sidste 30 år med en temperaturstigning på ca. 0,9 grader. Samtidig findes en række af de varmeste år i Danmark siden 1873 inden for de sidste 10 år herunder 2015, der satte varmerekord.

Oekolariet _klimaaendringer -i -danmark -stor (1)

 

I fremtiden får Danmark et varmere og vådere vejr med flere ekstremer:

  • Mere regn: Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både flere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Frem mod år 2100 kan vi risikere at opleve dobbelt så mange skybrud end i dag.
  • Mildere vintre: Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget.
  • Varmere somre: Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger.
  • Højere vandstand: Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark på 0,3 – 0,6 meter frem mod år 2100. Måske helt op til 1,2 meter.
  • Mere vind: Vi kan forvente flere kraftige storme.
  • Større skydække: Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren.
  • Varmere: Temperaturen kan frem mod år 2100 stige 1,2 – 3,7 grader

 

Konsekvenser

I Danmark er det ikke varmen, der er det største problem, men regnen. Vi har de seneste år oplevet mange skybrud, der har givet oversvømmelser af vores byer og i mange kældre. Regnen påvirker kloakker, veje og miljøet.

Når der oftere kommer stormfloder, mere vind og en generel havstigning, betyder det også, at bygninger på havnearealer og tæt ved kysten skal bygges enten længere inde på land eller højere oppe. I Vejle er det nye byggeri på havnen fx anlagt 1,5 meter højere end de oprindelige bygninger.

Når mængden af regn ændrer sig, påvirker det også landbruget og økosystemer på forskellige måder. Fx vil den øgede nedbør medføre øget udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer til økosystemer i nærheden. 

OBS: Hvordan klimaet præcist vil ændre sig er usikkert, og er især afhængig af, hvor store mængder drivhusgasser, der slippes ud i atmosfæren i fremtiden.

 

 

Fremtidens vejudsigt

Oekolariet _fremtidens -vejrudsigt -stor

I Danmark kunne man fristes til at mene, at en stigning på et par grader kun er kærkommen. Desværre er det ikke så enkelt, at en stigning i temperaturen kun giver et lidt lunere vejr. Konsekvenserne er langt mere omfattende og alvorlige. Det er hele klimasystemet, der påvirkes.

I fremtiden vil vinteren være regnfuld og vi vil i gennemsnit kun få en hvid jul hvert 28. år og snefald vil vi kun se hvert 7. år. 

Selvom konsekvenserne bliver alvorlige, skal vi nok klare os i Danmark. Vi er et rigt og ressourcestærkt land. Det er ulandene, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. En hedebølge i Centralafrika vil fx betyde hungersnød, og oversvømmelser i Bangladesh vil gøre i millionvis af mennesker hjemløse. I den sammenhæng er vand i kælderen og en hedebølge på vores breddegrader lettere at klare.

Tilpasning
I Danmark har vi sågar en klimatilpasningsstrategi (www.klimatilpasning.dk) Her kan man læse, hvordan vi indenfor forskellige sektorer lige fra byggeri og anlæg, fiskeri, kystsikring over vand- og energiforsyning til sundhed, forsikring m.m. bør tage visse forholdsregler, så vi gradvist tilpasser os klimaforandringerne.

 

Fremtidsbilleder

Forskerne i FN’s klimapanel har udregnet 4 forskellige scenarier, der viser mulige udviklingsveje for udledningen af drivhusgasser og årsagerne hertil.

Hvilket fremtidsscenarie vi kommer til at leve i, afhænger af hvilke politiske beslutninger, der bliver truffet for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Temperaturstigningen vil fortsætte i alle scenarier efter år 2100 undtagen i det sidste RCP 2,6.

RCP 8,5: ”Business as usual”, hvor vi bare fortsætter, som vi hele tiden har gjort uden at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det er også her, den mest markante opvarmning vil ske.

  • Befolkning på 12 milliarder i 2100
  • CO2-koncentration i atmosfæren 3-doblet i 2100 i forhold til i dag
  • Stigende metan-koncentrationer
  • Øgede landbrugsarealer som følge af befolkningstilvækst og øget kødforbrug
  • Stor afhængighed af fossile brændsler uden CCS (lagring af CO2)
  • Høj energiintensitet
  • Ingen effektiv klimapolitik
  • Tredobling af energiforbruget.
  • Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 2,6 – 4,8

RCP 6: Mellemscenarier med en moderat reduktion af udledningen. Temperaturændringen vil sandsynligvis overstige 2 grader.

  • Stor afhængighed af fossile brændsler, men et vist brug af CCS (lagring af CO2)
  • Øgede landbrugsarealer
  • Middel energiintensitet
  • Stabiliserede metanudslip
  • CO2 topper i 2060 på 75 procent over det nuværende niveau, og falder så til 25 % over det nuværende niveau
  • Fordobling af energiforbrug
  • Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 1,4 – 3,1

RCP 4,5: Mellemscenarier med en moderat reduktion af udledningen. Temperaturændringen vil med 50-100 % sandsynlighed overstige 2 grader

  • Lav energiintensitet
  • Afhængighed af fossile brændsler, men mere udbredt brug af CCS (lagring af CO2)
  • Stor tilvækst i skovområder
  • Ambitiøs klimapolitik
  • Stabile udledninger af metan
  • CO2-udledningen øges lidt frem mod 2040, og flader ud derfra
  • Fordobling af energiforbrug
  • Kostændringer mod mindre kødforbrug.
  • Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 1,1 – 2,6

RCP 2,6: Stor reduktion i udledning af drivhusgasser. Her er indholdet af drivhusgasser i atmosfæren 420 – 480 ppm og temperaturstigningen begrænses med en vis sandsynlighed til max 2 grader.

  • Lav energiintensitet
  • En befolkning på 9 milliarder i 2050
  • Udbredt brug af CCS (lagring af CO2) på fossile brændsler og bioenergi
  • Metanudledning reduceret med 40%
  • CO2-udledning uændret frem mod 2020, derefter at fald frem mod 2080-2100 og negativt derefter.
  • Fordobling af energiforbrug
  • Ambitiøs klimapolitik.
  • Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 0,3 – 1,7

Forklaring: Scenarierne kaldes RCP. Det står for Representative Concentration Pathways. Tallet bag RCP beskriver, hvor mange watt strålingspåvirkning scenariet vil bidrage med omkring år 2100.

Gletsjere forsvinder

Oekolariet _gletsjere -stor

Gletsjere består af lag på lag af sammenpresset sne, der pga. af sin egen vægt er i langsom bevægelse. Gletsjere findes især i polaregnene og i bjergområder. Gletsjerne har ligget i 1000 vis af år, men gennem det 20 årh. har der været en massiv tilbagetrækning af især bjerggletsjere. Siden år 2000 er afsmeltningen foregået tre gange så hurtigt som i 1980’erne.

Konsekvenser
Når gletsjere smelter kan det komme til at berøre millioner af mennesker. Et mindre isdække i Himalaya vil fx medføre, at der med tiden løber mindre smeltevand ud i de store floder, der forsyner store områder i Kina og Indien med drikkevand.

Gletsjerne i Europa

  • Fra 1850 til 1980 har gletsjerne i de europæiske alper mistet ca. en tredjedel af deres areal og halvdelen af deres masse. Siden 1980 er yderligere 20 % af isen reduceret.
  • Den varme sommer i 2003 resulterede i et tab på ca. 10 % af ismassen i alperne.
  • Den nuværende tilbagetrækning af gletsjere i alperne overstiger det niveau, hvormed gletsjerne har trukket sig tilbage de sidste 5000 år!
  • Det er meget sandsynligt, at gletsjernes tilbagetrækning vil fortsætte. Fx forudser eksperterne, at ca. 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet omkring år 2050.

Store iskapper reagerer langsomt på ændringer i klimaet, fordi de er så massive. Men Temperaturændringer vil altid få umiddelbare konsekvenser: I løbet af en varm, solrig sommer vil der være en markant større afsmeltning end en kølig sommer. Bjerggletsjere reagerer dog også på lokale variationer i fx nedbør og forskydninger mellem sæsoner. Nogle klimaforskere kalder gletsjerne klimasystemets svar på kanariefuglene i kulminen: Når kanariefuglen dør, er det på tide at komme ud af minen! Med andre ord, når gletsjerne begynder at smelte, så er det alvor med klimaforandringerne

Oekolariet _gletsjerne -smelter -stor

Dr. Bruce Molnia og hans assistent rekonstruerer et nutidigt billede af Holgate Gletsjeren, på baggrund af et foto taget fra samme sted i 1909.

I Alaska, har den amerikanske geolog og fotograf Bruce Molnia specialiseret sig i at tage billeder, der dokumenterer gletsjernes tilbagetrækning. Han finder gamle fotos af gletsjere fra første halvdel af 1900-tallet, finder den sted, hvor fotoet er taget og tager et nyt. Bruce Molnia vurderer, efter at have taget en række fotos efter samme opskrift, at 99 % af Alaskas gletsjere er reduceret.
Store iskapper reagerer langsomt på ændringer i klimaet, fordi de er så massive. Men Temperaturændringer vil altid få umiddelbare konsekvenser: I løbet af en varm, solrig sommer vil der være en markant større afsmeltning end en kølig sommer. Bjerggletsjere reagerer dog også på lokale variationer i fx nedbør og forskydninger mellem sæsoner. Nogle klimaforskere kalder gletsjerne klimasystemets svar på kanariefuglene i kulminen: Når kanariefuglen dør, er det på tide at komme ud af minen! Med andre ord, når gletsjerne begynder at smelte, så er det alvor med klimaforandringerne.



Globalt set bliver det igen de i forvejen udsatte og fattige, det vil gå værst ud over. 

 

 


til top