Verdens energiforbrug

Del siden:

Klimaløsninger

Virkemidler der bremser klimaforandringer

Alle virkemidler skal tages i brug, hvis temperaturstigningen skal holdes i nærheden af 2 grader, vurderer forskerne i FN’s klimapanel. Det er altså ikke nok kun at satse på at udskifte de fossile brændsler kul, olie og naturgas med vedvarende energikilder. Det skyldes især, at den økonomiske udvikling og befolkningstilvækst i udviklingslandende og Asien går meget stærkt. Det får forbruget til at stige, og de vedvarende energikilder kan ikke udbredes og producere nok energi til at dække behovet i tilstrækkeligt omfang.

De vigtigste virkemidler ud over en markant udbygning af den vedvarende energi er atomkraft, lagring af CO2 og udskiftning af kul med gas. I dag bliver næsten 30 % af verdens primære energiforbrug dækket af kul, der udsender mere CO2 til atmosfæren ved afbrænding end gas.

Det er også nødvendigt at investere flere hundrede milliarder US Dollars om året inden 2030 i klimavenlige løsninger og –teknologier, hvis 2-gradersmålet skal nås.

Geologisk lagring af CO2

For at nå 2-graders målet er det afgørende, at vi kan lagre CO2. Teknologien kaldes CCS (Carbon Capture and Storage, og kan oversættes direkte til kuldioxid indfangelse og lagring. På dansk kalder vi det Geologisk lagring af CO2). Det fungerer ved, at røgen fra kraftværker og industrier, der kører på fossile brændsler og biomasse, renses, og CO2 udskilles og lagres i kemisk ren form i dybe underjordiske kamre i undergrunden.

På Island er der også lavet succesfulde forsøg med lagring af CO2 i basaltklippe i undergrunden. Basalt er den mest almindelige vulkanske bjergart og findes i store mængder på Jorden. Efter kun to år reagerer CO2-gassen med basalten og omdannes til kalksten. Metoder til lagring af CO2 er stadig under udvikling.

Vi skal ændre adfærd

Energisektoren udgør kun ca. 60 procent af den samlede udledning af drivhusgasser, derfor er der også brug for forandringer i vores levevis:

  • Kostændringer, hvor blandt andet mængden af kød reduceres markant. (Især oksekød er skyld i store udledninger af metan)
  • Øget brug af produkter med lang holdbarhed. I stedet for at købe ting, skal service, oplevelser og kvalitet i fokus.
  • Ændringer i måden vi bevæger os på fx færre flyrejser.
  • Tiltag omkring den stigende befolkningstilvækst

International klimapolitik - FN

Jo længere vi venter med at nedbringe vores udledning af drivhusgasser, jo sværere bliver det, ifølge FN’s klimapanel. Vi skal i omdrejninger før år 2030, ellers bliver det meget sværere at nå målene. Det bliver også dyrere, og vi vil blive mere afhængige af teknologier, der kan fjerne og lagre CO2 fra atmosfæren.

FN – globale aftaler

På globalt plan bekæmpes klimaforandringerne i FN, der i 1994 vedtog en klimakonvention, der blandt andet har til formål at nedsætte den globale udledning af drivhusgasser. Alle beslutninger vedrørende klimakonventionen bliver taget på en årlig international klimakonference, der i daglig tale kaldes COP. Det står for Conference of the Parties.

Som del af klimakonventionen vedtog man i 1997 Kyoto-aftalen, der blev indgået i den japanske by Kyoto. Den er gældende til 2020, og var den første internationale aftale med konkrete forpligtelser til at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Desværre har USA og Kina, verdens største udledere af drivhusgasser, ikke tilsluttet sig aftalen.

Parisaftalen

Det er meget svært at træffe aftaler på internationalt plan, og der er store interessekonflikter landene imellem, men det lykkedes i 2015 på klimatopmødet COP 21 i Paris. Her blev der indgået en global klimaaftale: ”the Paris Agreement”. Med aftalen har verden fået en global, juridisk bindende aftale på klimaområdet. Aftalen er et vendepunkt i den globale klimaindsats og sætter rammen for det globale klimasamarbejde.

Nogle af de vigtigste beslutninger er:

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig er man opmærksom på, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under 2 grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på 1,5 grader i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.
  • Landene skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor næsten 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.

International klimapolitik – EU

EU’s klimapolitik sikrer, at medlemslandene har fælles målsætninger, som skal gøre EU mere klimavenligt. Skybrud og andet ekstremt vejr går nemlig på tværs af landegrænser, og vejrfænomenerne er ifølge forskerne en konsekvens af klimaændringer.

Regler og love på klimaområdet handler bl.a. om energimærkning af køleskabe og udfasning af glødepærer. Det har også betydning for Danmarks klimapolitik og målsætninger.

EU tegner sig for ca. 12 % af verdens udledning af drivhusgasser. Mere end 80 % af EU’s udledning stammer fra produktion og anvendelse af energi, herunder transport. EU’s klimapolitik hænger tæt sammen med energipolitikken og sigter efter at gøre EU mindre afhængig af fossile brændstoffer som kul og olie. Det skal ske gennem:

  • mindre udledning af drivhusgas
  • større andel af vedvarende energi fra f.eks. sol, vand og vind
  • mere effektiv brug af energi.

EU’s samlede udledninger skal reduceres med 40 procent fra 1990 til 2030. Det indebærer følgende overordnede EU-mål:

  • 43 pct. reduktion fra de store udledere af CO2, såsom kraftværker og olie-gassektoren (den kvotebelagte sektor).
  • 30 pct. reduktion fra bygninger, landbrug og transport (den ikke-kvotebelagte sektor).
  • Mindst 27 procent vedvarende energi i 2030. 
  • Mindst 27 procent forbedring af energieffektivitet.

EU har en ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser fra EU med 80 – 90 % i 2050 i forhold til år 1990

CO2-kvoter

En hjørnesten i EU’s klimapolitik er handlen med CO2-kvoter, der blev iværksat 1. januar 2005. I Danmark og de øvrige EU lande er udledningerne fra energisektoren og de energitunge virksomheder reguleret centralt af EU's kvotehandelssystem.

Der er særskilte målsætninger for, hvor meget de kvotebelagte sektorer, som er energisektoren og energitunge virksomheder, skal nedbringe deres CO2 udslip og hvor meget de ikke-kvotebelagte sektorer, som er transport, landbrug, individuel bygningsopvarmning, affaldsforbrænding og andre småkilder, skal nedbringe udslippet.

Handel med CO2-kvoter

EU har fastsat grænser for, hvor meget CO2 ca. 11.500 kraftværker og energiintensive virksomheder har lov til at udlede per år, og har på det grundlag fordelt CO2-kvoter. Disse anlæg står for næsten halvdelen af EU’s samlede CO2 udslip. Kvotehandelssystemet blev oprettet i 2005 for at leve op til de forpligtelser der følger med Kyotoaftalen. Systemet har et loft for kvotemængden, og inden for dette loft kan der foregå handel med kvoter og kreditter.

  • CO2-ordningen omfatter alle 28 medlemslande i EU. Ca. 350 danske produktionsenheder inden for sektorerne el/varme, industri og offshore er omfattet af CO2-kvoteordningen. Siden 2012 har også luftfartsoperatører været omfattet af ordningen.
  • I alt 348 produktionsenheder og 11 luftfartsoperatører har skullet indrapportere deres CO2-udledning for 2015.
  • I Danmark udleder de kvotebelagte virksomheder ca. 1/3 af vores samlede drivhusgasudledning.
  • Formålet med CO2-ordningen er at begrænse udledningen af CO2 så billigt som muligt og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der deltager.
  • Kvoteordningen er et vigtigt fælles middel for at indfri EU’s forpligtelse i forhold til den internationale Kyotoprotokol.
  • Kvotevirksomhederne skal "betale" for deres CO2-udledning med CO2-kvoter.
  • CO2-kvoterne eksisterer kun elektronisk i et register. Kvoterne kan købes og sælges i alle EU-lande, og prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel.

Systemet er flere gange blevet kritiseret for ikke at virke efter hensigten. Når priserne på CO2-kvoter falder fx på grund af lave priser på fossile brændsler, eller økonomisk kriser, der nedsætter produktionen, bliver det nemlig ”for billigt” at forurene.

Andre udleder, hvad vi sparer

Når almindelige forbrugere sparer på strømmen, skal kraftværket producere mindre strøm for at tilfredsstille behovet. Kraftværket får dermed lettere ved at holde sig under kvoteloftet dvs. antallet af tildelte kvoter. Det får mindre behov for at købe kvoter fra andre, eller det får måske kvoter tilovers, som det kan sælge, og så udleder en anden virksomhed en tilsvarende mængde CO2 et andet sted.

Nytter det så at sparer på strømmen?  

JA, det nytter altid at spare på strømmen. På længere sigt vil elbesparelsen gøre det nemmere at imødekomme fortsat mere ambitiøse mål for nedsættelse af CO2-udledningerne i fx EU regi. Det sender samtidig et signal til virksomhederne om, at ”det er det her, vi efterspørger”. Og det vil forhåbentligt også tilskynde virksomhederne til at levere energieffektive produkter og løsninger.

BOKS: En CO2-kvote er en ret til at udlede en afgrænset mængde CO2. Med kvoterne fastsættes en markedspris på udledningen af CO2. Muligheden for at handle kvoter på tværs af grænser, skal sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt.

Danmarks energi- og klimapolitik

Det langsigtede mål for dansk energipolitik er målet om, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Uafhængigheden vil ifølge Energistyrelsen øge den danske forsyningssikkerhed, gøre den danske økonomi mere robust overfor svingende priser på olie og gas, og bidrage til at nedbringe drivhusgasudledningerne.

Energipolitiske målsætninger:

  • Danmark uafhængig af fossile brændsler, kul, olie og gas i 2050
  • 100 % vedvarende energi i el- og varmeproduktionen i 2035
  • Kul er helt udfaset i 2030
  • Oliefyr er udfaset i 2030
  • Vindenergi udgør halvdelen af elforbruget allerede i 2020

Langt hen af vejen spiller EU en afgørende rolle for den danske energi- og klimapolitik, hvor vi som medlem af EU har forpligtet os til at følge de overordnede målsætninger.

Nedbringelse af CO2 udledninger

Danmark har også klimapolitiske målsætninger for, hvor meget vores udledninger af CO2 skal nedbringes. De hænger sammen med målsætninger i EU, men i nogle tilfælde er de danske målsætninger endnu mere ambitiøse.

Klimamål for år 2020:

  • De danske udledninger af drivhusgas fra bygninger, landbrug og transport (den ikke-kvotebelagte sektor) skal nedbringes med 20 % fra 2005 til 2020.
  • Det forventes at den danske udledning af CO2 fra den kvotebelagte sektor, som er energisektoren og de mest energiintensive virksomheder, nedbringes med op mod 40 % frem mod 2020.
  • Andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug skal være 30 % i 2020.
  • Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være 10 % i 2020.

Klimamål for år 2030:

Det er endnu ikke forhandlet på plads, hvor meget Danmark skal nedbringe CO2 udledningen i 2030, men det bliver afhængig af EU’s målsætninger:

  • EU’s samlede udledninger skal nedbringes med mindst 40 %. Det betyder, at de kvoteomfattede sektorer (kraftværker og tung industri) skal nedsætte CO2 udledningerne med 43 % og de ikke-kvotebelagte sektorer (boliger, transport og landbrug) med 30 % i forhold til 2030.
  • Målet er, at 50 % af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030

Klimamål for år 2050:

  • Danmark skal være uafhængig af fossilebrændsler kul, olie og naturgas.

Se evt. link til infografik om Danmarks klimalov her.

Klimatilpasning i Vejle

I Vejle Kommune er en af de helt store klimaudfordringer de øgede mængder af vand, som slår igennem med større og oftere skybrud, oversvømmelser og havstigninger, så vi får mere vand i byerne og på landet.

Vejle er udpeget af staten som et af de 10 områder i Danmark, hvor der er risiko for oversvømmelser. Det skyldes, at Vejle by, som er anlagt i et lavtliggende område ved Vejle Fjord, er udfordret af oversvømmelser både fra vandløbende Vejle Å og Grejs Å, men også fra Vejle Fjord samt kombinationer heraf. I de højere beliggende by- og landområder kan mere vand skabe problemer med oversvømmelser, og kloakledninger vil generelt have svært ved at aflede de store mængder af vand.

De øgede vandmængder er medvirkende til, at der er risiko for både oversvømmelser og forurening samt ødelæggelser af værdier. For at minimere den risiko, skal der sættes ind på flere fronter. 

I Vejle Kommune er mange ting i gang, og flere er på vej:

  • Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer.  
  • Opbygning af varslingssystemer.  
  • Tilbageholdelse af vand i vandløb fx nye vådområder som Kongens Kær, Skærup Å med flere.
  • Omlægning af kloaksystemer, så regn- og spildevand afledes hver for sig fx kloakrenovering i Jelling.
  • Forsinkelse af spildevand i form af underjordiske bassiner under offentlige arealer fx Nørretorv, Abelones Plads med flere.
  • Lokal håndtering af regnvand (LAR) det vil sige, at regnvand bliver på ejendommen.
  • Nye områder planlægges, så vand er en integreret del som giver øget kvalitet i området.
  • Sokkelkoter hæves i oversvømmelsestruede områder fx ved byggeriet ved lystbådehavnen er koten hævet ca. 1,5 meter.
  • Sluse over for Bryggen, der hvor omløbsåen løber ud i Vejleå for at minimere risikoen for oversvømmelser af den vestlige del af Vejle åbnede i januar 2017.

Sådan bremser vi klimaforandringerne ifølge forskerne

  • Alle virkemidler skal i spil. Forskerne mener, det er urealistisk at opfylde 2-gradersmålet alene gennem energibesparelser og vedvarende energi som vind, sol, vand og biomasse.
  • Ud over energibesparelser og en markant udbygning af vedvarende energi, peges der på lagring af CO2 fra atmosfæren (CCS), skift fra kul til gas og udbygning af atomkraft som mulige virkemidler.
  • Lagring af CO2 (CCS: Carbon Capture and Storage) betragtes som en nøgleteknologi, der vil blive prismæssig konkurrencedygtig med sol, vind og biomasse.
  • Klimavenlig forbrugeradfærd og befolkningsudviklingen er også afgørende for udviklingen af indsatsen mod klimaforandringer.

Kilde: FN’s klimapanel, IPCC, femte hovedrapport 2014.

Vidste du at...

...en CO2-kvote er en ret til at udlede en afgrænset mængde CO2. Med kvoterne fastsættes en markedspris på udledningen af CO2. Muligheden for at handle kvoter på tværs af grænser, skal sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt.

Den seneste store energipolitiske aftale blev indgået i marts 2012 mellem en bred kreds af Folketingets partier. Aftalen dækker perioden 2012-2020. Med aftalen blev der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på energieffektivisering og mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Aftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020, og aftaleparterne gør løbende status.


til top