Hvad er lys

Del siden:

Lys er energi fra Solen. Den sender elektromagnetiske bølger ud i rummet, og de bølger som rammer Jorden, kaldes lys.

Solen sender bølger ud med flere forskellige bølgelængder. En stor del af Solens lys kan slet ikke ses af menneskets øje. Det kan du læse om i flere slags lys. 

FAKTA
Lysets hastighed er 300.000 km i sekundet. Det svarer til afstanden mellem Jorden og Månen.

Lys består også af partikler kaldet fotoner. Partiklerne transporterer energi i form af elektromagnetisk stråling. Forestil dig, at en lysstråle indeholder tusindvis af små usynlige “energipakker”. Det er disse pakker, der kaldes fotoner. Når strålen rammer noget, bliver der overført energi til det, der bliver ramt, fx vores hud, asfalt, biler og bygninger. Solens stråler kan sidestilles med små transportbånd, som bringer energi fra Solen til Jorden.

Lyset bevæger sig i lige linjer. Når lysstråler rammer noget, ændrer det retning eller bliver absorberet. Når lys fx rammer en vandoverflade eller en glasflade, ændrer strålen retning. Når lyset derimod rammer et menneske, plante eller bygning, bliver det absorberet og der dannes en skygge dér hvor lyset mangler.

Hvad er lys

Skygger dannes, når lyset rammer et stof, der kan absobere eller reflektere lyset.

KILDER

  • Erik Bruun Olesen og Gunnar Pedersen: "Lys"
  • Lars Lundberg Christensen, Anne Værnholdt og Mike van der Poel: "Lysfænomener i naturen", Høst & Søn, 1998.
  • Wikipedia - Lys


til top