Del siden:

Hvad er en robot?

Det er svært at definere en robot, fordi vores syn på og definition af robotter er kulturelt bestemt og ændrer sig hele tiden. Men langt hen af vejen, er vi som regel enige om, hvad vi kalder robotter. Mange af vores forestillinger kommer fra fiktionens verden. Her går robotter ofte på to ben og kan tænke og handle selvstændigt, eller også er de små, nyttige væsener som Disneys Wall-E eller R2D2 fra Starwars.

R2d2 3Cpo3CPO og r2d2 på den røde løber. Foto Featureflash/Shutterstock.com

Ordet robot kommer fra det tjekkiske ”robota” og betyder tjener eller arbejder. Ordet blev første gang brugt i et skuespil af Karel Capek fra 1921, hvor mennesket skaber maskiner i sit eget billede, for at erstatte arbejderne.

Robotter hjælper os i hverdagen. Nogen ligner, det de er: en bunke mekanik. Andre ser ud som os med hud og hår, så det kan være svært at skelne mellem robotter og andre mennesker.

Her i leksikonet har vi samlet et udvalg af virkelighedens robotter, der ofte er langt mere simple, end dem vi kender fra film. Alligevel kan robotter i dag fx passe de ældre, operere, udforske rummet, erstatte arme og ben, lave det kedelige og hårde arbejde i industrien, underholde og sågar gå i krig.

Hvad er en robot

Kilder

Leksikonet indeholder viden, billeder m.m. fra Økolariets udstilling "Robotter og Andre Mennesker". Materialet kan anvendes til undervisningsbrug.

God fornøjelse med informationssøgningen!

Venlig Hilsen
Skolegruppen bag Energi - Nøglen til Livet
Grundfos, NRGi og Økolariet


til top