Bue Logo Til forsiden

Tilmeld dig her

Aftentur ved Vingsted Sø og Vejle Å

Torsdag d. 01. august 2024, kl. 19.00-21.00

Tag med naturvejleder Finn Lillethorup på en aftentur i Vejle Ådal ved Vingsted. På turen skal vi først følge Vejle Å og bevæge os en tur ind i skoven på ådalens skråninger bag Vingstedcentret. Vi skal en tur forbi den gamle Vingsted Station og ind i landskabet for at kigge på Vingsted Sø. Fra søen fortsætter turen op gennem det historiske værksted med jernalderhusene, der ligger smukt mellem bakkerne. Vi slutter turen med at passere Vejle Å ved Sportsfiskernes Hus, hvor vi lige skal en tur ned i undervandskassen, hvor man kan se åen ”nedefra”.

Tilmelding: Denne tur kræver tilmelding. Der plads til 30 deltagere. Du tilmelder dig via Økolariets hjemmeside.

Mødested: P-pladsen ved Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.

Turleder: Naturvejleder Finn Lillethorup, Økolariet; tlf.: 21782103, e-mail: finli@vejle.dk.

Arrangør: Økolariet, Vejle Kommune.

Tilmeldingsfrist: torsdag den 1. august 2024

20200228 1046 FL IMG 4280