Tilmeld dig her
Soldug og tvepibet lobelie ved Skærsø
Søndag d. 16. juli 2023, kl. 10.00-12.00
Skærsø er en såkaldt hedesø, der ligger i et fredet område syd for Egtved. Søen er den østligste hedesø i Jylland, og har derfor helt særlig betydning som sidste bastion for denne naturtype så langt imod øst. Skærsø er en såkaldt lobeliesø, opkaldt efter den sjældne undervandsplante tvepibet lobelie. Den næringsfattige sø og det omkringliggende moseområde er levested for flere sjældne dyr og planter, som netop et tilknyttet hedesøer og moser. Igennem mange år har de omkringliggende kommuner arbejdet på at sikre det specielle naturområde og med at forbedre levevilkårene for blandt andet lys skivevandkalv og løgfrø, som begge lever her. På turen rundt om søen bliver der blandt meget andet også mulighed for at opleve den lille kødædende plante rundbladet soldug, der har nogle fine voksesteder ved Skærsø.
Tilmelding: Denne tur kræver tilmelding. Der plads til 30 deltagere. Du tilmelder dig via Økolariets hjemmeside.
Mødested: P-pladsen ved Skærsøvej lige nord for Skærsø. Sydvest for Egtved.
Turleder: Naturvejleder Finn Lillethorup, Økolariet; tlf.: 21782103, e-mail: finli@vejle.dk.
Arrangør: Økolariet, Vejle Kommune.
