Bue Logo Til forsiden

Tilmeld dig her

Vinterstemning i naturen – Munkebjerg Skov

Lørdag d. 07. december 2024, kl. 14.00-16.00

Munkebjerg skovens mange bøgetræer har for længst smidt bladene og står nu og venter på næste forår. Men skoven har alligevel sin charme at byde på også her i vintertiden. Tag med naturvejleder Finn Lillethorup på en tur gennem Munkebjerg Skov for at se på, hvordan skoven tager sig ud her ved vintertid. I skoven kommer vi blandt andet til at møde nogle af de få danske stedsegrønne planter; kristtorn og taks, som vokser naturligt i skoven her ved Vejle Fjord. Turen går op og ned gennem det bakkede landskab, hvor vi blandt andet skal helt ned forbi Ibækken, hvor havørrederne gyder her tidligt i vinterperioden.
Husk robust fodtøj, da der kan være vådt og mudret i skoven.

Tilmelding: Denne tur kræver tilmelding. Der plads til 30 deltagere. Du tilmelder dig via Økolariets hjemmeside.

Mødested: P-plads ved indkørslen til Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Turleder: Naturvejleder Finn Lillethorup, Økolariet; tlf.: 21782103, e-mail: finli@vejle.dk.

Arrangør: Økolariet, Vejle Kommune.

Tilmeldingsfrist: lørdag den 7. december 2024

20181127 1231 FL IMG 1720