Bue Logo Til forsiden

Efterårsferie i Økolariet

Kom og besøg os i efterårsferien. Vi har spændende udstillinger, lige til at gå på opdagelse i og i ferien tilbyder vi sjove aktiviteter og kreativ inspiration lige til at tage med hjem og hygge med. 

Efterårsferien starter i Økolariet lørdag den 10. oktober og slutter igen søndag den 18. oktober. Vi har åben alle dage kl. 10-16.

Efterårsferiens tilbud kan du se her nedenfor. 

DSC04605

Efterårsferie i Økolariet

Image00009 NBN[1]

BLIV GRØN SUPERHELT MED GEO GRØN

Tag med Geo Grøn på superheltemission, så du kan være med til at redde jordkloden og blive grøn superhelt – det er både for voksne og børn!
Vær forberedt på, at du skal igennem alle Økolariets udstillinger og løse mystiske gåder, finde skjulte tegninger, kæmpe dig gennem en kloak med rotter og have ægte superheltemod til at komme helt ind i en hjerne med græshopper for at kunne løse missionen og redde jordkloden. Superhelten Geo Grøn hjælper dig på vej. 

Pris: kr. 65
Her får du en rygsæk med mange sjove ting, som du skal bruge til missionen og du får rygsæk og indhold med hjem, så du også kan lave din egen heltemission derhjemme. PSSST!: i efterårsferien er der ekstra gode ting i rygsækken - så længe lager haves!

 

Sådan bliver du superhelt
Lampe

EFTERÅRS-GØR DET SELV INSPIRATION 

Få massere af god inspiration til hjemmesysler i Økolariets inspirationsworkshop. Vi har i år valgt, at vi ikke har værksteder pga. Corona-situationen og afstandskravene, der følger efter. Så i stedet har vi samlet en række ting, hvor du kan få inspiration til at være kreativ af det du kan finde hjemme i skabene og ude i naturen. I workshoppen kan du se flotte eksempler på kartoffeltryk, kastanjedyr, kastanjekranse, efterårslanterner, billeder med tørrede blomster, naturbingo og meget mere. 

Efterårslanterne

Lav dig en skøn efterårslanterne, som kan lyse op i disse mørke tider. Kan bruges både inde og ude. Du kan printe vejledning, skabeloner til klip og opskrift på tapetklister længere nede på siden.

Hvis du har lyst kan du også købe et færdigt efterårslanterne-kit med hjem, hvor du har alt det du skal bruge udover sylteglas og hjemmelavet tapetklister. Pris: 25 kr. 

Naturbingo

Ta´ en skøn tur ud i naturen og leg dig igennem naturen med naturbingo. Længere nede på siden har du mulighed for, at printe naturbingo-pladerne, der er 5 forskellige plader at vælge i mellem. Få 4 få stribe - op, ned eller på skrå. 3, 2, 1 sæt i gang og god tur!

EFTERÅRSQUIZ

Der er fløjet 11 efterårsblade ind ad Økolariets hoveddør og de er nu spredt ud over hele huset - rundt i udstillingerne. Hjælp os med at finde dem. På hvert blad finder du spørgsmål om efterårets natur og dyr. Kan du svare på spørgsmålene, vil du til sidst kunne danne et ord. Har du det rigtige ord, kan du blive en af de heldige vinder af en præmie fra Økolariets butik. 

Gratis for alle at deltage.

Natur v2.jpg

På naturtur med Økolariet 

Økolariet tilbyder naturture i efterårsferien. 

Gratis for alle - vær opmærksom på, at der kræves tilmelding til nogle af turene.

Se turene her