Forårets aktiviteter i Økolariet
Foråret byder på en del helligdage og det betyder fridage og hygge med familien. Vi har samlet en række familievenlige aktiviteter; quiz, klima-kino, klima-krea værksted, fodringsrunder, superhelte-jagt og besøg af klimamonster, som I kan deltage i.
Ekstra aktiviteter i helligdagsferierne, som er:
- St. Bededagsferien: 13. - 15. maj
- Kr. Himmelfartsferien: 26. - 29. maj
- Pinseferien: 4. - 6. juni
Nogle af aktiviteterne kører alle dage i foråret andre i begrænset tid. Se mere nedenfor.

Klima Krea værksted
Slip fantasien løs i klima krea rummet...
Kom og vær med i Økolariets kreative klimaværksted, hvor du kan lave en smuk solfanger eller din egen drømmefanger udformet som en klode med skyer og solen hængende ned. Der er også plads til, at du kan udtrykke dine drømme for fremtidens klima og klode i form af små citater, ønsker og klimaløfter.
Tid: St. Bededagsferien: 13. - 15. maj kl. 10-16
Kr. Himmelfartsferien: 26. - 29. maj kl. 10-16
Pinseferien: 4. - 6. juni kl. 10-16
Pris: gratis

Klima Kino
Hver dag i helligdagsferierne kl. 14.00, kan du se små film film om klimaforandringer og vores smukke jordklode i Økolariets flotte Tårnværelse.
Det er både for børn og voksne. Glæd jer!
Tid: kl. 14.00 alle dage i helligdagsferierne:
St. Bededagsferien: 13. - 15. maj
Kr. Himmelfartsferien: 26. - 29. maj
Pinseferien: 4. - 6. juni
Pris: gratis

Dyrefodring
Kom og vær med til at fodre Økolariets dyr. Hver dag i helligdagsferierne kl. 11.00 pakker vi kurven med foder til fiskene, rotterne og insekterne og du kan få lov at komme med på fodringsrunden. Vi fortæller også om dyrenes liv i Økolariet på turen rundt. Vi glæder os til at se jer
Tid: kl. 11.00 alle dage i helligdagsferierne:
St. Bededagsferien: 13. - 15. maj
Kr. Himmelfartsferien: 26. - 29. maj
Pinseferien: 4. - 6. juni
Pris: gratis

Klimamonster på besøg
Økolariet får i pinsen besøg af Klimamonsteret Birk igen. Kom og få en krammer og nogle sjove timer sammen med ham. Birk vil gerne vise sine spritnye spil, hvor du kan prøve en affaldskatapult og spille om at få plantet blomster i din have før din modstander. Glæd jer.
Tid: Lørdag den 4. juni kl. 12.00 til 15.00
Pris: gratis

Havets hemmeligheder
Hvad ved du egentlig om de fantastiske arter, der lever under overfladen? Hvorfor mon man kalder Jorden ”Den blå planet”? Og hvad er en ulk?
Når du er på tur rundt i Økolariets udstillinger kan du lære en masse om havet og dets hemmeligheder. Hvad ved du egentlig om de fantastiske arter, der lever under overfladen?
Test dig selv i quizzen og deltag i konkurrencen om en flot præmie. Vi trækker en vinder hver måned.
På quizarket kan du også lave en nip napper, som du kan tage med hjem, så legen om havets hemmeligheder kan fortsætte derhjemme.
Tid: alle dage kl. 10.16.
Pris: gratis.

Bliv grøn superhelt med Geo Grøn
Tag med Geo Grøn på superheltemission, så du kan være med til at redde jordkloden og blive grøn superhelt – det er både for voksne og børn!
Vær forberedt på, at du skal igennem alle Økolariets udstillinger og løse mystiske gåder, finde skjulte tegninger, kæmpe dig gennem en kloak med rotter og have ægte superheltemod til at komme helt ind i en hjerne med græshopper for at kunne løse missionen og redde jordkloden. Superhelten Geo Grøn hjælper dig på vej.
Tid: alle dage kl. 10-16
Pris: kr. 65 - her får du en rygsæk med mange sjove ting, som du skal bruge til missionen og du får rygsæk og indhold med hjem, så du også kan lave din egen heltemission derhjemme.