På jagt efter forårstegn
Ah, det er dejligt, man begynder at kan mærke foråret - stadig lidt koldt, men der begynder at spirer grønt op både i haven og ude i naturen.
Det er lige nu du kan tage på jagt efter forårstegnene. Vi har her samlet nogle film og sjove aktiviteter som I kan gøre brug af ude i naturen.
- Den første anemone - film
- På jagt efter foråret - film og aktiviteter
- Find foråret - bingoplade
Den første anemone
Økolariets naturvejleder er taget på tur i skoven for at lede efter de første små spirende anemoner. Et magisk øjeblik, når man begynder at kan se de små grønne spirer blandt de visne efterårsblade.
Hør Finn fortælle, hvorfor det er at anemonerne dykker op lige pludselig og har gemt energi til foråret.
Kender du Shubiduas sang "Sommergryder"?
Hør også lige den - og kom så ud og knæk anemoner med nakken! Altså slå dig ned i skovbunden :)
Tag en tur i forårsskoven med Finn Lillethorup efter den første anemone
Shu-bi-dua sang - det er da en sang, man bliver glad i låget af.
På jagt efter foråret
Aktivitetsark til naturturen
Find ti tegn på, at foråret er på vej - hvem finder de ti forårstegn først?
Download arket og print eller brug den på din telefon.
Sjove aktiviteter i skoven
Sammen med INSERO Horsens har Økolariet lavet en række aktiviteter, hvor du kan starte med at se filmen om forårstegn i naturen og derefter tage ud i skoven og lave forskellige øvelser og aktiviteter.
Materialet er lavet til skolerne, men kan sagtens bruges til private. Se film her ved siden af og find øvrige materialer på siden
Find foråret
Tag på bingojagt med "Vores natur" - find bingoplader ved trykke på billedet ved siden af. Der er lavet bingoplader til forskellige steder i landet, så du kan lave din egen skattejagt med familie og venner, uanset hvor du befinder dig.
På bingopladerne kan man finde ti af de arter, der dukker frem i det tidlige forår– eksempelvis citronsommerfugle, anemoner og udsprungne bøgeblade. Arterne vil variere, alt efter, hvilket naturområde man besøger. Så er det spændende, hvem der først får pladen fuld af forårsfornemmelser?
Udover at give hele pladen fuld kan mange af observationerne også meldes ind til det borgerdrevne forskningsprojekt
, som Statens Naturhistoriske Museum står bag. Her kan du hjælpe forskerne på Københavns Universitet med at blive klogere på årets gang i naturen – herunder også de spæde forårstegn.