1.5.13 Tag på skattejagt i naturen
En ny kombination af motion og leg i naturen vinder frem i Danmark. Det hedder Geocaching og er en slags moderne skattejagt.
Allerede nu har mange ”skattejægere” udlagt små skattebeholdere forskellige steder i Danmark, og ved hjælp af koordinater og en smartphone kan du finde frem til dem. Du medbringer selv nogle små ting, som du bytter med, når du tager en ting fra skatten. Nu er det din ting, som ligger tilbage, til glæde og overraskelse for de som finder skatten efter dig.
Synes du det lyder som en spændende og sjov måde at komme med børnene ud i naturen på, så har du nu chancen for at få en introduktion til denne moderne form for skattejagt for hele familie. Det sker i Økolariet søndag d. 12 maj og det er ganske gratis.
Geocaching er for alle størrelser og aldre – børnefamilier, bedsteforældre og andre eventyrlystne. Du skal blot bruge en GPS eller en smartphone og så er du klar til at finde gemte skatte både i Danmark og i resten af verden.
Jens Winbladh, Biolog og familiefar er en erfaren Geocacher og det er ham, der i Økolariet vil fortælle om både det praktiske og de gode oplevelser man kan få med geocatching. Medbring gerne GPS eller smartphone.
Kontaktperson Økolariet:
Projektleder Bente Lene Hansen tlf. 76812059 eller mail: benlh@vejle.dk
Åbningstider
Åben alle ugens dage
kl. 10:00 - 16:00
inkl. weekender og helligdage
Vinterlukket: december og januar