Bue Logo Til forsiden

Energi & Klima

OBS: Åben til og med søndag den 15. november 2020 

I udstillingen Energi & Klima sætter vi fokus på vores energiforbrug og på konsekvenserne af det i form af klimaforandringer.

I klimaafsnittet kan du blive klogere på, hvad der skaber klimaforandringer og hvad konsekvenserne er både globalt og i Danmark. I den lille biograf kan du høre eksperterne fortælle om, hvad vi skal gøre for at sikre, at vores børn og børnebørn også kan leve et godt liv, altså hvordan vi lever på en bæredygtig måde.

Klimaudstillingen er velegnet til familier, fordi de voksne her får viden til at kunne svare på børnenes direkte spørgsmål om, hvad klimaforandringer egentlig er for noget. Og har du bare lyst til at hoppe rundt på de smeltende isflager eller redde rotten fra at drukne i computerspillet, så er der også mulighed for det.

I energiafsnittet skal du først gennem det lille eksperimentarium, hvor du selv kan lave energi på cyklen og med håndtagene. I Virtual Reality filmene, der er produceret til udstillingen, kan du også følge energiens rejse fra vindmøllen gennem ledningen til stikkontakten.

Du kan se de store vindmøller på havet dreje rundt, opleve vindens susen i kæmpeskyen, og du kan forme landskabet i sandboksen, så det er ideelt til vindmøller. Her bliver du også klogere på andre vedvarende energikilder og om biomasse er en af dem.

Atomkraft er måske én af fremtidens energikilder. Lyder det vildt eller farligt, så kom og se, hvordan fremtidens atomkraftværker adskiller sig fra fortidens, som vi forbinder med ulykker og radioaktivt affald.

Du kan også få gode tips og viden til dit eget forbrug i hjemmet. Måske har du lyst til at blive varme-termograferet og se, hvor du er mest varm og kold. Samme metode bruger man til at tjekke husene for utætheder.

Energi 1.jpg Energi 5.jpg

Energi & Klima

Klima 2.jpg

Isen forsvinder fra polerne

Energi 3.jpg
Klima 5.jpg