Bue Logo Til forsiden
Mellemrummet er et rum mellem Økolariets andre udstillinger, hvor vi inviterer til dialog mellem mennesker.
Et rum til dig, som gerne vil fortælle om og vise verden din glæde og din erfaring med bæredygtige oplevelser og grønne projekter.
Har du en grøn ide, et bæredygtige projekt, fantastiske klimaråd eller noget helt andet, som du gerne vil dele med andre i Mellemrummet, så kontakt Økolariet. 
Fra søndag den 2. juni 2024 kan du opleve: 

Sommerfugle på en eng i Vejle

Vi blander kunst og naturvidenskab i en lille udstilling om sommerfugle inspireret af Inger Christensens værk ” Sommerfugledalen”.

Kunstner Lene Noer skaber et sommerfugleunivers af de farver, der er beskrevet i smukke ordbilleder i Inger Christensens værk.

Økolariet bidrager med viden og fakta om sommerfugle i Danmark og gode råd til, hvordan du selv kan skabe en have, der tiltrækker sommerfugle.

Sommerfuglene breder sig også ud i vores udstilling "Biodiversitet - Naturen i ubalance", hvor du kan spille ”sommerfuglebingo”, hvis du kan få øje på alle sommerfuglene.

Fakta om kunstudstillingen:

Økolariet og Kunsthal Vejle samarbejder i 2024 om at formidle Vejles store forfatter Inger Christensens ”Sommerfugledalen – et requiem” fra 2008.

Økolariet udstiller fra 2. juni til 30. november 2024 kunstudstillingen ”Kålsommerfuglen fra en eng i Vejle” af billedkunstner Lene Noer. Fernisering søndag den 2. juni - se mere her

Citat af kunstner Lene Noer:

”Når man ser sommerfugle tæt på, er det som om, der står skrevet hemmelige budskaber på deres vinger. Sommerfuglen er et lille kunstværk i sig selv, uden den bliver vi fattige på skønhed og livsglæde. Vi har behov for at genforbinde os med naturen og sommerfuglen er et af naturens skrøbelige væsner, der kan vise os noget om biodiversitetens tilstand”.

Sommerfugl

Sommerfugle på en eng i Vejle