Bue Logo Til forsiden

For 4.-6. klassetrin

oekolariet-75-cb.jpg

TeenTrash er Økolariets affaldsundervisningstilbud til mellemtrinnet. Det handler om elektronik, hvad det indeholder, og hvad vi gør af det, når vi ikke længere har brug for det.

I undervisningsforløbet får eleverne viden om problematikker vedrørende produkternes skjulte miljøbelastning. De får mulighed for at fordybe sig i undersøgelser og forsøg, som øger deres forståelse for, hvad elektronikaffald er.

Klasser, som skal i gang med at arbejde med affald, kan med fordel bruge undervisningsforløbet som en opstart på et emne- eller projektarbejde om fx elektronikaffald eller bæredygtighed. Forløbet giver også anledning til at koble de naturfaglige forklaringer til en samfundsfaglig diskussion.

Til undervisningsforløbet i Økolariet er det vigtigt, at hver elevgruppe selv medbringer et elektronisk apparat, som de kan skille ad. Det er derfor vigtigt, at eleverne får besked om dette i god tid, så apparaterne kan fremskaffes. I den forbindelse er det en god idé at tale med dem om, at nogle apparater som fx bærbar computer, Ipods, Mp3-afspillere og lignende er ret komplicerede at skille ad. Mens andre som fx en føntørrer, barbermaskine, håndmikser og en del legetøj med motor i er meget lettere at gå til. Det kræver udholdenhed og flid at skille en bærbar computer ad og få bestemt alle materialerne!

Efter undervisningsforløbets afslutning, får klassen de adskilte elektroniske apparater med tilbage på skolen, hvor I med fordel kan arbejde videre med fx en udstilling om elektronikaffald.

Til det videre arbejde hjemme på skolen, kan man gennem Økolariet låne et klassesæt (15 stk. elevbøger + cd med yderligere materialer for lærere og elever) fra miljøbevægelsen NOAH om beregning af materialernes skjulte miljøpåvirkning ("Den økologiske rygsæk").


Klik på underpunkterne, hvis du vil vide mere om:

Forløbet strækker sig over 3½ timer og består af:

  • Velkomst og intro til Økolariet (10 min.)
  • Kort om produkters skjulte miljøbelastning (20 min.)
  • Vi arbejder med TeenTrash i undervisningslokalet (70 min.)
  • Spisepause undervejs (30 min.)
  • Vi arbejder med TeenTrash i undervisningslokalet (60 min.)
  • Fælles gennemgang og opsamling (20 min.)

Hvis I ønsker også at have tid i udstillingerne, skal dette beregnes ud over ovenstående.

Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.

Pris: 
Dette undervisningsforløb koster 800 kr. For skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet gratis. 

Book forløbet her

 

Afbestillingsgebyr:

For at sikre at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.