Bue Logo Til forsiden

For 4.-6. klassetrin og 7.-10. klassetrin

oekolariet_grundskole_stort.jpg

Undervisningsmaterialet Klima og energiquiz 2 er et opgaveark med spørgsmål til indholdet i Økolariets udstillinger omhandlende klima og energi. Eleverne skal rundt to og to i Økolariets udstillinger og løse opgaver.

Klima og energiquiz indeholder alle spørgsmål der berører emnet klima og energi. 

Opgaverne indeholder både multiple-choice-opgaver og individuel formuleringer af svar. 

Spørgsmålene kan besvares med viden, der kan hentes i udstillingerne.

Til Klima og energiquiz 2 starter klassen med Økolariets underviser i et undervisningslokale, hvor emnet klima og energi berøres. Klassen klædes ligeledes på til at gå på opdagelse i Økolariets udstillinger og løse opgaverne i quizzen.

Svarene på spørgsmålene skal noteres på et opgaveark. Samme opgaveark vil benyttes som udgangspunkt for den efterfølgende opsamling og drøftelse sammen med klassen. 

Klima og energiquiz 2 kan også købes i klassesæt og benyttes på egen hånd.

Her kan du downloade Klima og energiquiz 2 som pdf-fil.

Her kan du downloade løsning til Klima og energiquiz 2 som pdf-fil. 

Forløbet strækker sig over ca. 2½ time inkl. spisepause og består af:

  • Velkomst og introduktion til Økolariets udstillinger (30 min.)
  • Tur i udstillingerne i to-mands grupper med Klima og energiquiz (45 min.)
  • Plenumdiskussion med udgangspunkt i udvalgte spørgsmål fra Klima og energiquiz (45 min.)

Husk altid, at klassebesøg på Økolariet skal ske efter aftale med Økolariets skoletjeneste - også selv om I ønsker at gå på egen hånd, og ikke vil gøre brug af Økolariets skoletjeneste. Ved henvendelse til skoletjenesten vil I blive guidet i forhold til, hvilke dage og tidsrum I med fordel kan besøge huset, så alle besøgende får så meget ud af besøget som muligt.

Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.

Pris:
Dette undervisningsforløb koster 500 kr. inkl. opgaveark til klassen.
Ønsker man bare at købe opgavesættet og bruge dette på egen hånd, er prisen 200 kr.
For skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet og materialerne gratis.

Book forløb eller opgavesæt her

 

Afbestillingsgebyr:

For at sikre at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.