Bue Logo Til forsiden
030A9506_DxO.jpg

KribleKrable udstyr

Naturvejlederforeningen i Danmark har i samarbejde med Nordeafonden lavet grejpakker, som kan lånes af skoler og institutioner: I grejpakkerne er der udstyr til at fange insekter og studere dem nærmere og en masse inspirationsmateriale.

Der er to udgaver af KribleKrable kassen

  • KribleKrable kasse LAND til fangst af dyr på land
  • KribleKrable kasse VAND til fangst af dyr i vand.

Reservation og afhentning

Reservation sker efter ”først til mølle”-princippet ved henvendelse til Økolariet enten på mail: okolariet@vejle.dk eller telefon: 7681 2060.

Krible Krable kasserne kan lånes i én eller to uger. De kan hentes i Økolariet fra mandag kl. 10 i den uge, hvor de er reserveret til – og de skal returneres igen senest torsdag kl. 16 i den sidste uge i udlånsperioden.

 

Naturvejledning 21.jpg

KribleKrable udstyr

TravelTales-ruter

Eleverne kan ved at bruge deres egen mobiltelefon få sjove og læringsrige historie og oplysninger om den natur, der findes på TravelTales-ruterne. 

De skal finde poster på ruten ved hjælp af appen TravelTales som bruger GPS-funktionen i telefonen, og ved hver post fortælles en historie, eller der er fx en fuglestemme de skal gætte.

Vi har lavet en række undervisningsforløb ved Brandbjerg Sønderskov om træer, fuglestemmer og naturen i en urørt skov. De er lige til at gå til, med vejledninger, quiz og billedark til brug for forløbet.

TravelTales til Iphone

TravelTales til Android

Se mere om de enkelt forløb herunder og god tur ud i det grønne.

14 copy.jpg

TravelTales-ruter

Et undervisningsforløb om 10 almindelige træarter i og ved Brandbjerg Sønderskov.
For familier og elever i 4.-6. klasse.

På denne tur skal eleverne ud og finde 10 forskellige træer i Brandbjerg Sønderskov. De behøver ikke tage posterne i rækkefølge, de kan planlægge turen undervejs, blot de kommer igennem alle poster.

Der følger en historie med til træerne, som afspilles, når de står det rigtige sted.

Når de kommer tilbage fra turen skal de løse en quiz om træerne.   

Hent Undervisningsvejledning til forløbet, en Quiz og et oversigtsark over træernes blade

              

12 copy.jpg

Natur og spor i Brandbjerg Sønderskov, et forløb om biodiversitet og natursyn.

Selvom Brandbjerg Sønderskov har været urørt skov siden år 1997 er der alligevel rigtig mange spor af mennesker. På TravelTales-turen skal du på billedjagt. Du skal finde steder, hvor man kan se, at mennesket har sat spor i naturen. Du skal også finde steder, hvor naturen ændrer landskabet.

God tur!

For elever 5. - 9. klasse

Hertil hører et svarhæfte og en tekst om urørt skov.

13 copy.jpg

Et forløb hvor eleverne træner øret i at høre og genkende fuglestemmer.

Eleverne finder vej i grupper med App´en Traveltales. Undervejs hører de fuglestemmer, som de skal notere under den rigtige fugl i et svarark.

Vær opmærksom på, at I skal downloade appen Travels Tail og starte turen hjemme – tryk på play for at starte. Trykker I på posten på mobilen, kan I se postens nummer.

For elever i 4.-6. klasse

Til forløbet hører et svarhæfte og evalueringskort.

12 copy2.jpg

Lær selv - Vild med Verdensmålene

Økolariet har produceret en række undervisningsforløb og ideer til aktiviteter, som lærere, pædagoger, elever og forældre kan bruge i undervisningen enten i skolerne og institutionerne eller derhjemme.

Alle aktiviteterne tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål, og mange af aktivitetrne foregår helt er delvis udenfor i det fri.

God fornøjelse!

VMV Logo Soft

Lær selv - Vild med Verdensmålene