Bue Logo Til forsiden

Atomkraft - ja tak?

Atomkraft-banner.png

I Danmark har vi mange kraftværker. Med gas, træflis eller kul sørger kraftværkerne for, at vi har varme i  radiatorerne og strøm til vores fjernsyn. Danmark ville være et koldt og mørkelagt land uden kraftværkerne. Men vi har ikke atomkraftværker. Det blev bestemt ved lov i 1985.  

Alligevel kommer 4 % af Danmarks energiforsyning fra atomkraft, fordi vi importerer strøm fra vores  nabolande.

Fremtidens atomenergi

Danmarks ”Atomkraft – nej tak” har i mange år haft stor opbakning i befolkningen. Men behovet for at gentænke vores energiforsyning og en større fokus på klimaudfordringer har skabt røre i ”Atomkraft – nej tak”  andedammen. Atomkraft dækker ca. 15 % af verdens samlede elektricitetsforbrug og fordi energien produceres ved hjælp af kernekraft udledes næsten ingen CO2.  Den diskussion, der blev lukket i 1985, er vækket til live på ny og vokser frem i den danske energidebat. 

Thorium - den nye dreng i klassen

Når du hører ordet atomkraft, tænker du måske misdannede fostre og livsfarlig stråling? Uvidenhed og misbrug af atomkraft har da også ført til  forfærdelige hændelser. Men vi er blevet klogere. Udvikling og  forskning i atomenergi er i fuld gang, og den danske regering har åbnet mere op for debatten om støtte til forskning i  atomenergi. FN’s Internationale Klimapanel mener, det er urealistisk at opfylde 2-graders målet alene gennem energibesparelser og vedvarende energi. Derfor ser man også udbygningen af  atomkraft som et mulig virkemiddel til modvirkning af  klimaforandringer. Mange tror på thoriumbaserede teknologier, som en ny 4. generation af atomkraft.

Thorium Klump

Danske forskere i spidsen for thoriumforskning

Fra 1960 til 1980 viste forsøg, at thorium er velegnet som reaktorbrændsel. Men forsøgene stoppede, fordi atom-industrien foretrak uran af kommercielle grunde.  Nu har en gruppe danske forskere for alvor sat gang i diskussionen om thorium i atomkraftværker. Forskerne fra danske Seaborg Technologies er alle vokset op i familier, der sagde "nej tak" til atomkraft. I dag går de alle ind for thoriumbaseret atomkraft, som de mener er klimavenlig, mere sikker og væsentlig forbedret i forhold til de atomkraftværker, vi har i dag. Ikke alle er dog lige positive over for thorium, og nogen mener, det er en myte, at det skulle være mere sikkert end uran.

Kvanefjeldet - Et bjerg af værdifulde grundstoffer

Ved byen Narsaq i Sydgrønland ligger Kvanefjeldet. Her opdagede man i 1956 første gang forekomsten af grundstoffet uran. Undersøgelserne var sat i gang af den danske fysiker Niels Bohr, som ville sikre sig, at der ville være nok uran til kommende danske atomkraftværker. Det blev dog aldrig blev til noget på grund af den store modstand mod atomkraft. 
Man har siden fundet en lang række andre værdifulde råstoffer i Kvanefjeldet, heriblandt thorium og sjældne jordarters metaller, der fx bruges i batterier, mobiltelefoner og i grøn teknologi. Det menes, at Kvanefjeldet foruden uran har verdens største forekomst af thorium, langt større end mængden af uran. 

Bananas over radioaktiv stråling

 

Hvornår har du sidst spist en banan? Bananer er kilde til radioaktiv stråling – den er god nok. En banan på 150 g. udsender stråling nok til, at lastbiler fulde af bananer kan udløse alarmer på toldernes sensorer, der leder efter atomsmuglere til USA.  

Fritlagt Banan (1)

Men der er ingen grund til panik. Selvom de færreste er klar over det, så er radioaktive stoffer en hel naturlig del af vores hverdag og findes i den mad, vi spiser og i den luft, vi indånder.

Bananer og mælk indeholder meget kalium, som vi skal bruge i vores muskler. I kalium findes en smule af det radioaktive grundstof kalium-40 og derfor bliver især bananer og mælk fremhævet, når vi taler om mad med radioaktive stoffer.  Kalium-40 har et meget langt liv og udsender derfor kun meget svag stråling. Bananer er kun farlige, hvis du spiser ca. 400 på én gang. Så der er ingen grund til at gå bananas, fordi du spiste en banan i morges.