Bue Logo Til forsiden

Atomkraft - nej tak!

March.png

I 1970´erne voksede protesterne mod atomkraft i Danmark og Græsrodsbevægelsen OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) gik forrest. Bag sig fik de tusindvis af danskere, der gik på gaden under parolen "Atomkraft? Nej tak".  
OOA og danskerne protesterede imod regeringens planer om at bygge danske atomkraftværker, som et modtræk til oliekrisen i 1973. Men der herskede frygt for radioaktive udslip, ulykker og atomkrig i befolkningen.

I 1985 vedtog Folketinget, at der ikke skulle være atomkraft på dansk grund. De mange protester var blevet hørt og den dag i dag har Danmark stadig ikke atomkraft på dansk grund.

Atomalderen

Fra slutningen af 2. Verdenskrig indledtes atomalderen, som var en periode med stor optimisme omkring anvendelse af atomkraft. I 1950´erne og 1960´erne voksede atomindustrien og atomkraft blev indbegrebet af fremskridt og modernitet, da den danske fysiker Niels Bohr stod i spidsen for planlægningen af dansk atomkraft og ville udnytte atomenergien på fredelig vis i Danmark. Men selvom han var en populær mand i den danske befolkning, lykkes det ham dog aldrig at indføre atomkraft i Danmark.