Vores forbrug af fossile brændsler har alvorlige konsekvenser og dystre fremtidsudsigter:
Kul, olie og naturgas indeholder store mængder CO2, der frigives ved afbrænding. CO2 stammer fra de døde dyr og planter, som de fossile brændstoffer oprindeligt bestod af.
Atmosfærens indhold af CO2 forstærker drivhuseffekten, som skaber klimaforandringer. Naturgas afgiver dog mindre CO2 ved afbrænding end olie og kul.
Boreplatforme, raffinaderier, rørledninger, kraftværker og hele den oliebaserede industri og vores infrastruktur er dele af nogle af de største konstruktioner og industrianlæg i verden. Og der er mange penge med i spillet. Derfor er det hverken let eller enkelt at omlægge vores produktion og forbrug af fossile brændstoffer til vedvarende energikilder.
Det er også vanskeligt at finde virkelig gode erstatninger til fx olie, der kan bruges både til flydende brændstof, produktion af elektricitet og industri-produkter herunder kunstgødning, pesticider og de over 500.000 produkter, der i dag laves af olie.
Verdens påviste oliereserver vil række ca. 40 år endnu med vore dagens forbrug og teknik. Der bliver dog løbende påvist nye reserver. I 1971 toppede produktionen dog i USA og er faldet siden.
På verdensplan forventes det, at gasreserverne med vore dagens forbrug og teknik vil vare i 60 år.
