Bue Logo Til forsiden

Belysning

Topbanner-boligh.gif

Jo mindre lys du tænder, jo mindre strøm bruger du. Og jo oftere du husker at slukke efter dig, jo bedre – både for miljøet og for din elregning.

Spar 75 procent med sparepærer
Skift dine glødepærer ud med sparepærer. Sparepærer giver fire gange så meget lys som glødepærer. For eksempel giver en 15 W sparepære lige så meget lys som en 60 W glødepære. Desuden holder en sparepære 5-15 gange længere end en glødepære. Sparepærer er også et godt valg til udendørsbelysning.

Sluk halogenlamperne på den rigtige side
Vær opmærksom på, at halogenpærer, som kræver transformer, konstant bruger strøm, hvis du ikke slukker på den 'rigtige' side af transformeren – det vil sige på stikkontakten.

Spar på lyset udenfor
Husk at slukke for dit udendørslys, når du ikke har brug for det. Eller endnu bedre - installer udendørsbelysning med automatiske tænd-sluk funktioner. Så tænder lyset kun, når det er mørkt, og når du har brug for det. Uden at du behøver tænke mere over det. Der findes forskellige bevægelsessensorer og skumringsrelæer på markedet. Du kan også anvende en bevægelsessensor indenfor i kælderen eller andre steder, hvor du glemmer at slukke.

Vidste du...

at for hver 60 watt glødepærer, der er tændt 3 timer i døgnet, udledes ca. 50 kg. CO2 om året, hvis strømmen kommer fra et kulfyret kraftværk?

at EU Parlamentet i 2009 forbød salg af glødepærer fra 1. september 2012.

FAKTA

A+ pærer er billigst i længden. Hvis du udskifter én 60 watts halogenpære med en A+ LED-pære sparer du 80 kr. om året.

Hvis du udskifter én 100 watts glødepære med en A+ LED-pære sparer du 110 kr. om året.

Lysdioder (LED) er små elektroniske komponenter, der lyser, når der sendes strøm igennem dem. De bruger typisk 0,1-5 watt.

Halogenpærer ligger i energiklasse C-E. Energiforbruget er 2-4 gange større end energiforbruget for A-pærer.

KILDER

DONG Energy

Center for Energibesparelser (sparenergi.dk)