Bue Logo Til forsiden

Dit EL-forbrug

Topbanner-boligh.gif

En gennemsnitsdansker bruger typisk 1.500 kWh om året i sin bolig på el. Ifølge Elsparefonden kan vi faktisk skære forbruget ned til 1.000 kWh uden at slække på komforten. Hvis man bor alene, er 1.500 kWh dog mere realistisk.

Det er nemt nok at nedsætte sit el-forbrug

  • Sluk det, du ikke bruger, og køb elbesparende apparater og pærer, når du køber nyt.


To nemme regler

  • Køb det rigtige - kig efter Elsparemærket eller andre energimærker.
  • Brug udstyret rigtigt - undgå standbyforbrug og få automatisk styring.


Standbyforbruget er den strøm, apparater bruger, når de ikke er slukket på kontakten. Det sluger ca.10 – 15 % af en husstands elforbrug.



Undgå standbyforbrug med en elspareskinne
En elspareskinne er en intelligent stikdåse, som automatisk slukker alle de apparater, du bruger sammen med din computer, dit tv og andet. Du kan typisk spare ca. 150 kroner om året på elregningen. Du kan også vælge at slukke alle dine apparater direkte på kontakten på væggen.

Find det skjulte elforbrug

En elmåler kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget strøm dine forskellige elapparater bruger. Den kan både bruges, når apparaterne er tændt, og når de står på standby. Der findes forskellige slags, og både pris og kvalitet kan variere en del.

Hvis du skal måle et forbrug på få watt, som fx standbyforbrug, kan de billigere målere være upræcise. Her bør du derfor vælge en dyrere måler, fx et SparOmeter, som måler elforbruget meget præcist. SparOmeteret koster 3-400 kr. og mange elselskaber udlåner det gratis til deres kunder.